Nabo til vejarbejdet

Guidet cykeltur: Kom ud at rulle med letbanen

 

Vil du gerne lære letbaneruten at kende, samtidig med at du får pulsen op? Så grib cyklen og tag med på en guidet tur langs letbanelinjen.

Find jernhesten frem fra vinterhiet og tag med på guidet cykeltur langs letbanen. På turen kan du med selvsyn se, hvor meget byggeri der skyder op tæt byens fremtidige korridor for kollektiv trafik, ligesom du får historierne om, hvad der har udfordret projektet undervejs.
Så er du frisk, kan du tage med ud på den 14,4 kilometer lange tur og få en fornemmelse af, hvordan byen kommer til at forandre sig fra Tarup i nord til Hjallese i syd, når letbanen sætter byen i bevægelse.


Det fortæller vi om

Letbanen er gået ind i sin afsluttende fase, hvor stort set alt undtagen selve sporarbejdet er afsluttet. Derfor er der nu mulighed for ved selvsyn at opleve, hvordan letbanen i disse år er med til at forandre Odense.

På turen vil vi fortælle om, hvordan et så kompliceret projekt bliver til, samt om hvilke udfordringer det giver at anlægge letbanen i de tætbebyggede områder, mens byen og trafikken samtidig skal fungere.

På turen vil vi også fortælle om nogle af de nye byggeprojekter, der er på vej langs letbanen, hvor der investeres for mere end 15 milliarder kroner inden for en radius af 400 meter fra letbanen.

Vi sørger for at holde et antal pauser undervejs, hvor guiden vil fortælle om udvalgte temaer, og der er mulighed for at stille spørgsmål.

Planlagte ture i 2020

I løbet af foråret bliver nye guidede cykelture meldt ud her på siden.

 

Praktisk information

Afgang fra Tarup Center foran Hovedindgang A. Turen var cirka tre timer. Sidste stop er Hjallese Station.

Medbring selv cykel – og husk at få den pumpet inden.

Det er også en god idé med vand og regntøj.

Ved færre end 10 tilmeldinger eller ved kraftig regn aflyses turen. Der gives så vidt muligt besked på forhånd.

Har du brug for mere information, så kontakt Odense Letbane via denne formular (åbner i nyt vindue). 


Er I en større gruppe?

Hvis I er en større gruppe, der gerne vil ud at cykle langs letbaneruten, kan vi arrangere en særkørsel. Skriv blot til os via denne formular (åbner i nyt vindue) og forespørg på en tur – gerne med datoforslag. Skriv også lidt om gruppen, der skal af sted.


Det siger de andre

- Letbanen bliver langt mere virkelig når man cykler langs den kommende bane. Det foregår i roligt tempo og turguide Rune er god til at vise og forklare undervejs. Jeg kan anbefale turen til alle, der er interesserede i letbanen og kan lide at få en god cykeltur. [Jens Henriksen, Cyklistforbundet i Odense]

 

 

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×