Hvilket rejsekort passer til dig?
Rejsekortet findes i mange udgaver – her er de mest oplagte til letbanen:
Dit personlige rejsemønster afgør, hvilket rejsekort der lige præcis passer bedst til dig. Rejser du en gang i mellem, vil et rejsekort personligt med tank-op være en god, fleksibel løsning. Har du brug for at dele kortet -fx med din familie – er et rejsekort flex måske en mulighed.
Rejser du (næsten) hver dag, bør du overveje et pendlerkort, Med et pendlerkort kan du rejse frit i Odense for ca. 12 kr. om dagen – det kan ikke gøres billigere.. Elle jo, det kan det godt, hvis du er berettiget til et ungdomskort.
På rejsekort.dk kan du læse mere om dine muligheder – og via et spørgeskema få hjælp til at finde det helt rigtige kort til dig.
Rejsekort personligt
- Automatisk tank-op*
- Højeste rabat – op til 40 procent
- Rabat for pensionister og unge
- Tjek flere ind på rejsen
- Tilføj fast pendlerområde
* Eller tank-op via selvbetjening
Pendlerkort
- Rejs frit i dit pendlerområde, for eksempel Odense
- Slip for at tjekke ud
- Kan kun bruges af kortindehaver
- Billigste kort, hvis du rejser dagligt
Rejsekort erhverv
- Skal bestilles via din arbejdsplads
- Kolleger kan deles om kortet
- Op til 29 kan rejse på samme kort
- Automatisk tank-op
Rejsekort flex
- Du kan dele kortet med andre
- Tjek flere ind på rejsen
- Rabat op til 25 procent
- Automatisk tank-op
Rejsekort anonymt
- Få kortet i hånden med det samme
- Du kan dele kortet med andre
- Krav om høj forudbetaling (op til 600 kroner)
Ungdomskort
For dig, der enten:
- er 16-19 år, eller
- er på SU-berettiget uddannelse
- Rejs frit mellem hjem og uddannelse