Ørbækvej og Niels Bohrs Allé i fremtiden
Letbanen skal køre på Ørbækvej og Niels Bohrs Allé fra 2021, men allerede nu er arbejdet med at gøre vejene klar til letbanen i fuld gang. Her er de væsentligste karakteristika og forandringer, som letbanen betyder for Ørbækvej og Niels Bohrs Allé:
- På Ørbækvej kører letbanen langs den vestlige side af vejen.
- Der er tre letbanestationer på Ørbækvej. Ejerslykke ved L.A. Rings Vej, Rosengårdcentret og IKEA.
- Der er to vejbaner i begge retninger på hele Ørbækvej, som der var, før letbanen blev bygget.
- Der er cykelsti og fortov i begge sider af vejen.
- Ved Købkesvej er der mulighed for indkørsel fra nord men ingen udkørsel (1).
- Carl Blochs Vej er helt lukket for ind- og udkørsel (2).
- De private ejendomme, der tidligere har haft udkørsel til Ørbækvej, får en ny ensrettet stikvej til deres boliger med indkørsel fra Købkesvej og udkørsel fra Skovgaardsvej (3).
-
Langs Niels Bohrs Allé kører letbanen mellem Bilkas P-areal og Niels Bohrs Allé.
-
Der er én letbanestation på Niels Bohrs Allé. Den hedder ’Bilka’.
-
Der er to vejbaner i begge retninger på hele Niels Bohrs Alle, som der var, før letbanen blev bygget.
- Der er en ny stitunnel under Niels Bohrs Allé og cykelstisystemet omkring Campusvej og Niels Bohrs Allé er blevet optimeret.
-
Det er muligt at krydse letbanesporene ved alle lysregulerede kryds.
- Der bliver grønt spor og plantet nye træer på Ørbækvej og Niels Bohrs Allé.
Zoom ind på kortet nedenfor for at se detaljer - eller klik her og få en større visning.