I dyb frost og sne testkørte letbanen strækningen fra Hjallese til IKEA station for første gang i starten af februar. På 'line check'et' blev spor og signaler tjekket grundigt i gåtempo.
I kontrollen af letbanens konstruktioner har det vist sig, at sporet ved Rosengårdcentret Station nogle steder er sunket op til 17 millimeter på grund af en blød bund.