Nabo til vejarbejdet
Trafik

Ørbækvej får lækker ny asfalt

23. april 2020

 

Mandag 27. april starter arbejdet med at lægge nyt slidlag på Ørbækvej. Slidlaget bliver lagt på strækningen fra Niels Bohrs Alle til Munkerisvej. Asfaltmaskinerne vil køre på hverdage fra klokken 06.00 – 18.00, og vil efter planen være færdige onsdag 6. maj.

Arbejdet udføres i en vejbane ad gangen. Derfor kan der opstå mindre køer omkring arbejdet. 

Langs letbanen bliver der i 2020 og 2021 lagt slidlag og nye striber på vejbaner og cykelstier, som en del af den afsluttende finish. Arbejdet bliver udført hvor cykelstier og vejbaner er blevet flyttet, eller har fået skader fra nedgravning af kabler og rør.

Slidlaget er det øverste lag asfalt på cirka 2,5 centimeter, som beskytter vejens underlag imod regn, frost og salt. Derudover giver slidlaget en jævn vej, der er behagelig at køre på, og hvor trafikken støjer mindre.

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×