Nabo til vejarbejdet
Sporarbejde

Armeret græs sikrer at beredskabet kan komme frem

9. juli 2020

 

Politi, brand og redning skal altid kunne komme frem. Sådan har det været under arbejdet med at bygge letbanen, og sådan skal det også være, når letbanen er færdig og åbner.

Men nogle steder på strækningen gennem Odense er pladsen trang. Letbanesporet fylder cirka otte meter i bredden, og der skal samtidig være plads til både bilister, cyklister og fodgængere.

 

Fem år siden: Anker Boye fræsende den første asfalt

 

Derfor bliver det grønne græstæppe, der kendetegner letbanesporet, forstærket med såkaldt ’armering’ på visse strækninger. Armeringen gør, at det er muligt at køre med et udrykningskøretøj inde i selve letbanesporet.

 

Solceller på kontrolcentrets taget sikrer høj energistandard

 

Det er vigtigt at slå fast, at det absolut ikke er tilladt at køre i letbanesporet – selvom det er muligt takket være armeringen. Udrykningskøretøjer skal som udgangspunkt også benytte de almindelige vejbaner, og det er kun i en nødsituation, at letbanesporet kan blive brugt af beredskabet.

Mere præcist er det letbanestrækningen på Middelfartvej, Albanigade og Nyborgvej, der bliver armeret. Fælles for disse veje er, at der kun er én kørebane i hver retning. Samtidig er det ikke umiddelbart muligt at bruge stier og fortove til udrykningskørsel, hvis der er tæt trafik.

Letbanen skal bidrage til, at Odense bliver en grønnere by, også i helt bogstavelig forstand. Derfor er løsningen med armeret græs valgt – i stedet for at lave fast belægning i sporet i form af for eksempel beton.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Græsarmeringen til Odense Letbane er af typen 'Ecoblock'.

 

Det giver ud over de æstetiske fordele også evnen til at optage regnvand. Og det går ikke ud over styrken i underlaget. For den valgte armering sikrer, at selv meget tunge køretøjer, for eksempel en brandbil, kan køre i letbanesporet.

Armeringen består af ’Ecoblock’, der også bliver anvendt på eksempelvis parkeringsarealerne på letbanens kontrolcenter. Ecoblock er fremstillet af et genbrugsmateriale, som er fleksibelt og på samme tid tåler stor belastning og hård frost uden at knække. 

Armeringen bliver udlagt i forbindelse med, at der bliver plantet græs langs letbanesporet. Det sker efter planen senest 1. juli næste år.  

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×