Nabo til vejarbejdet
Byudvikling

Asfalt på Benedikts Plads er kun midlertidig – senere kommer ny belægning

25. januar 2016

 

Benedikts Plads er netop nu under forandring. En mur er fjernet, nogle træer er fældet, og en del af den eksisterende brostens-belægning er taget op og erstattet med asfalt.

 

Hvis man ikke kender til de fremtidige planer for pladsen, kan det se voldsomt ud. Der er dog mening med galskaben. En visualisering af den planlagte fremtid kan måske give ro i sindet – hvis man frygter, at pladsen også i fremtiden skal være en ’asfaltørken’.

 

 

 Nu er arbejdet med at flytte ledninger i Benediktsgade begyndt

 

 

Det igangværende arbejde er forberedelse til letbanen. Der skal flyttes kloaker, fjernvarmeledninger, el- og fiberkabler og så videre. Forsyningsledninger må nemlig ikke ligge under letbanens skinner, da de skal være mulige at komme til, uden at letbanedriften skal indstilles.

 

Flytning af rør og kabler i Benediktsgade og på Benedikts Plads forventes at være afsluttet i sensommeren 2016. Derefter vil der være cirka to års pause, inden arbejdere igen rykker ind for at etablere den nye Benedikts Plads.

 

 

 Følg arbejdet i Benediktsgade og tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Det bliver gjort i forbindelse med det såkaldte ’Civil Works-arbejde’, som dækker over det anlægsarbejde, hvor der skal laves nye byrum, kantsten, veje, cykelstier, fortove og beplantning – inden selve letbaneskinnerne bliver lagt, forklarer Svend Sørensen, der er projektleder for Civil Works hos Odense Letbane P/S:

 

- Når arbejdet er afsluttet, vil Benedikts Plads fremstå med en smuk granit- og klinkebelægning, der blandt andet gør det muligt at gå på pladsen med gangstativ og høje hæle. Pladsen forskønnes og åbnes for flere aktiviteter, idet trafikken i fremtiden udelukkende ledes over den sydlige del af pladsen. Derudover bliver der genplantet træer. Vi er forpligtet til at plante to træer, for hvert træ vi fælder.

 

Arbejdet med at etablere den nye Benedikts Plads forventes at foregå fra sommeren 2018. Letbanen forventes indviet i 2020.

 

 

undefined

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×