Nabo til vejarbejdet
Trafik

Asfaltarbejde på Middelfartvej i weekenden og i næste uge

31. august 2018

 

Arbejdet med at gøre den nordlige vejbane på Middelfartvej klar til letbanen er nu så langt, at det sidste stykke fra Christmas Møllers Vej til Grønlykkevej skal asfalteres, ligesom der også mangler en smule asfaltarbejde ved Hauges Plads.

Arbejdet forventes at foregå lørdag 1. september og søndag 2. september fra klokken 07.00 til klokken 17.00 begge dage. Dog begynder arbejdet ved det nye kryds til Gartnerbyen klokken 06.00 begge dage.

Cykelstien bliver asfalteret i næste uge. Desuden bliver der udført forskelligt belægningsarbejde ved fortovet i næste uge, blandt andet indkørslen til Bull mm.

Senest 10. september flyttes trafikken til modsatte side af Middelfartvej, hvor den sydlige vejbane skal etableres, sådan at der i midten af Middelfartvej bliver plads til letbanen.

Arbejdet med at lægge skinner, bygge station og rejse kørestrømsmaster til letbanen forventes at begynde senere på året.

 

Følg letbanearbejdet på Middelfartvej - tilmeld dig nyhedsbrevet

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×