Nabo til vejarbejdet
Letbanen i drift
Byudvikling

Bergens ejendomsudviklere siger goddag til letbanen og farvel til bilen

20. august 2018

 

Bergens letbane, kaldet Bybanen, har allerede tiltrukket investeringer for mere end 30 milliarder kroner langs sporet, siden første etape åbnede i 2010. Flere af investorerne bag hilser bybanen velkommen som alternativ til bilen og planlægger byudviklingsprojekter, der reducerer behovet for bilen som transportmiddel.

I shoppingcenteret Lagunen, der ligger 11 kilometer syd for centrum, har man for længst taget bybanen til sig og planlægger nu en udvidelse til 800 millioner kroner, som direkte forbinder bybanestoppet af samme navn med den nye del af indkøbscentret. Denne inkluderer biograf, spisesteder, fitnesscenter samt cirka 300 boliger. Når det står færdigt, vil Lagunen igen være Norges største shoppingcenter.

- Vi bliver et helt andet center. På mange måder mere moderne og urbant. Vores drift kommer til at ændre sig i forhold til åbningstider, vi får nye kundegrupper også blandt de yngre målgrupper. Så vi forventer, at stadig flere vil ankomme med kollektiv trafik, forklarer Knut Elliasson, som har været administrerende direktør i Lagunen siden 2002.

 

Her diskuterer man ikke længere letbane eller ej, men hvor næste etape skal ligge

 

Allerede i dag efter cirka otte år med letbane er antallet af shoppingkunder i bil reduceret fra 90 % til 80 %, men Knut Eliasson forventer, at det tal vil falde yderligere. Og det er også nødvendigt. For trods en udvidelse på 15.000 m2 detailhandel kommer der ikke én eneste parkeringsplads ekstra. Bergen Kommune har nemlig ret strikse regler for hvor meget parkeringsareal, der må etableres i forbindelse med nybyggeri.

- Bilen er jo den ny cigaret. Vi skal jo ikke køre så meget i bil, som vi har været vant til, siger Knut Eliasson med et glimt i øjet.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)


Med udvidelsen af Lagunen bliver shoppingcenter og letbanestation bygget helt sammen. 

 

Administrerende direktør Tor Instanes’ kontor ligger, så han kan spejde ud over havnen og Marineholmen - en bydel som hans arbejdsplads GC Rieber Eiendom A/S er i færd med at transformere. Den skal forandres fra et traditionelt havne- og erhvervsmiljø til en levende bydel med både erhverv, forskning og boliger – alt sammen med havet og det maritime som omdrejningspunkt.

I Marineholmen er der allerede samlet en del institutioner og klyngemiljøer, der nyder godt af den forskningsrelaterede infrastruktur og de maritime fagmiljøer, som findes i området. Men visionen er, at bydelen over de kommende 15 år skal blive til ”Norges mest fremtidsrettede innovationsbydel”.

- I fremtidens forskerpark skal der skal være liv efter klokken 16, og der skal være en urban stemning. Samtidig skal det være nemt at komme til og fra. Der kommer bybanen ind i billedet, og den har allerede gjort Marineholmen meget mere tilgængelig. Vi ligger jo relativt centralt, og faktisk så har bybanen været med til at udvide centrum, siger Tor Instanes.

 

Politikere i Bergen er enige: Ingen effektive alternativer til Bybanen

 

Med den nye plan for området bliver der i alt 130.000 m2 med både bolig og erhverv. Men også her er der begrænset mulighed for at etablere parkering.

- Som ejendomsudvikler må du forstå, at der er færre parkeringspladser og en trængselsafgift, som du må indrette dig efter. Vi har indendørs cykelparkering med aflåste skabe til brugernes cykeltøj. Og vi har carpool, hvor man kan booke sig til ind til samkørsel. På den måde må giver vi brugerne alternativer til bilen, siger Tor Instanes.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Marineholmen bliver en ny bydel med en blanding af forsknings- og uddannelsesinstitutioner, virksomheder, caféer, restauranter og bolig i ét.

 

I Lagunen har bybanen betydet et behov for at regulere parkeringsarealet med en to-timers begrænsning, hvorefter der skal betales. Derudover har shoppingcentret afstået 150 p-pladser til pendlere, ligesom kommunen har etableret samme antal, der kan benyttes gratis af folk med periodekort til bybanen.

- Selvom det beslaglægger noget areal, så betyder det, at de folk, der benytter pendlerparkeringspladserne måske lige skal ind til bageren efter morgenbrød inden de hopper på bybanen. Når de kommer fra arbejde, skal de ofte lige ind og handle. Så samlet set mener vi, at det er en gevinst for os, så længe vores p-anlæg ikke er fyldt helt op, forklarer Knut Elliasson.

 

Brugere med særlige behov henter inspiration i Bergen

 

Bybanens succes med at flytte fokus fra biler til kollektiv trafik i Lagunen skyldes i høj grad et godt samarbejde med kommunen. Men et af de største stridspunkter har faktisk været biler og parkering:

- Vi har sloges, diskuteret og været uenige. Men vi har haft tillid til hinanden og fundet kompromisser. Så jeg er fuld af lovord om måden, det offentlige har været imødekommende på - og ikke bare sagt, at sådan skal det være. For så kunne reguleringsplanen nemt være havnet i skuffen, slutter Knut Elliasson, der forventer at kunne åbne første del af det nye shoppingcenter i november 2018.

 

Følg arbejdet med Odense Letbane - tilmeld dig nyhedsbrevet

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×

Vi bruger cookies - læs vores cookie- og privatlivspolitik

Ok