Nabo til vejarbejdet
Mennesker

Trafikskilte skal forberede byens yngste cyklister på letbanen

4. marts 2020

 

Byens nyudklækkede cyklister kan nu forberede sig på mødet med letbanearbejdet i skolegårdens trygge omgivelser. Odense Letbane har nemlig sammen med firmaet Saferoad leveret trafikskilte, som færdselslærerne kan bruge, når de helt unge cyklister skal trænes i færdselsregler og opmærksomhed på skolernes cykelbaner.

Saferoad er til daglig ansvarlig for trafikafmærkning og skiltning langs Odense Letbanes byggepladser, så byens trafikanter kan orientere sig. Odense Letbane og Saferoad har sammen udvalgt 12 trafikskilte, der bliver brugt til at guide cyklister i, hvordan de skal placere sig korrekt i trafikken.

Odense Letbane har generelt fokus på de lokale skoler i arbejdet med at forhindre trafikulykker i nærheden af letbanen. Skiltene er sammen med en tidligere udlevering af trafikveste til indskolingsbørn samt en opgave til færdselslære på mellemtrinnet én af letbanens indsatser.

Senere i 2020 igangsætter Odense Letbane en større sikkerhedskampagne, der skal forberede både børn, unge og voksne på letbanetogene, der i løbet af 2020 begynder at køre testkørsel på den sydlige strækning fra centrum til Hjallese. Og fra efteråret 2021 triller op til otte gange i timen med passagerer mellem Tarup og Hjallese.

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×