Nabo til vejarbejdet
Miljø

De første af cirka 1400 nye træer langs letbanen er plantet

19. februar 2019

 

I løbet af vinterferien er der plantet nye træer langs det kommende letbanespor på Nyborgvej.

De er de første af i alt cirka 1400 nye træer, der bliver plantet langs letbaneruten. Der bliver nemlig plantet to nye træer for hvert træ, som det har været nødvendigt at fælde for at skabe plads til letbanearbejdet.

Det er bestemt i lokalplanen for letbanen – for at sikre, at letbanen er med til at gøre Odense til en grønnere by, også i bogstavelig forstand.

 

Platantræer på Middelfartvej flyttes for at gøre plads til letbanen

 

I første omgang gælder det altså Nyborgvej og derefter Ørbækvej, hvor der i alt bliver plantet 285 nye træer. Det forventes at ske over en periode på fire uger. Derefter bliver der plantet træer på andre delstrækninger, hvor anlægsentreprenører har forberedt de kommende vækstområder.

 

(Artiklen fortsætter under kortet)

På Odense Letbane online-detaljekort kan man se, hvor de nye træer (lysegrønne) bliver plantet. Gå på opdagelse i kortet via dette link

 

Der er lavet en omhyggelig registrering af fældede træer samt en detaljeret plan for genplantning. Der bliver plantet så mange nye træer, at det faktisk har været lidt af en opgave at planlægge, hvor der kan blive plads.

- I samarbejde med Odense Kommune er der udvalgt træsorter, så de bedst muligt passer ind i de byrum, hvor de skal plantes. Der er tale om forskellige løvtræsorter og nåletræer. I alt fordelt på cirka 70 forskellige sorter. Træerne skal have en vis alder og størrelse, så den nødvendige robusthed er til stede. Det giver det bedst mulige resultat for træerne efter udplantning, forklarer Svend Sørensen, projektleder hos Odense Letbane P/S.

 

Der kommer dobbelt så mange træer foran Idrætsparken

 

Det er HedeDanmark A/S, der skal levere de mange træer til Odense Letbane. HedeDanmark A/S udspringer af Hedeselskabet, men har været selvstændigt i mange år med hovedsæde i Viborg. Det er en ’grøn servicevirksomhed’, som etablerer og plejer grønne arealer i skov, på åbent land eller i byerne.

Udplantningerne af nye træer vil foregå om efteråret og vinteren. Alle træer skal efter planen være på plads ved udgangen at 2020, hvor letbanen forventes at åbne.

Ud over de mange træer kommer letbanen også på en anden måde til at gøre Odense til en grønnere by. Langs størstedelen af strækningen vil letbanen nemlig køre på et otte meter bredt græstæppe. 

 

Følg arbejdet på Nyborgvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×