Nabo til vejarbejdet
Historisk

Derfor ligger letbanens stationer, hvor de gør

29. januar 2019

 

Letbanen skal forbinde centrum med både Tarup og Hjallese Station. Det har ligget fast allerede fra Odense Byråds beslutning om at bygge en letbane tilbage i 2011.

Men helt præcist hvor letbanen skal køre, og hvor stationerne skal ligge, er resultatet af flere års efterfølgende planlægning, hvor forskellige hensyn har været afvejet.

Det karakteristiske ved letbanen i Odense er, at den kører igennem så mange gamle, bynære kvarterer og gader, hvor pladsen er forholdsvis trang.

- Det har givet nogle særlige begrænsninger, da der jo samtidig skal være plads til den øvrige trafik, ligesom naboerne skal kunne komme til og fra deres boliger, fortæller Rasmus Dragenberg, byplanlægger i Niras.

 

Nyt digitalt kort: Zoom ind på fremtiden med letbanen

 

Som ekstern rådgiver for letbaneprojektet har han været med i processen med at finde den helt rette vej for letbanen igennem byen. Samt med at udvælge de mest oplagte steder at placere letbanens stoppesteder - eller stationer, som de kaldes.

- Det er vigtigt, at der er tilpas mange stationer, så brugerne ikke føler, at de skal gå for langt for at komme med letbanen. Omvendt vil for mange stop på turen nedsætte hastigheden - og dermed gøre letbanen mindre attraktiv, forklarer Rasmus Dragenberg. 

 

Se billederne: Letbanen bliver Odenses egen

 

For at finde den helt rette linjeføring og de rigtige stationsplaceringer har planlæggerne inddelt linjeføringen i flere niveauer eller ’skalaer’.

- Vi har så at sige bygget projektet op efter en lagkagemetode, hvor vi først har ’lagt bunden’ i form af den overordnede linjeføring gennem byen. Siden har vi arbejdet os op i detaljeringsniveau med placering af spor og stationer. Det har gjort det lettere at balancere forskellige hensyn som trafikafvikling og letbanens tekniske bindinger med bylivet og byrummenes eksisterende udformning, uddyber Rasmus Dragenberg.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

De forskellige skalaer, der arbejdes med i planlægningen af letbanens linjeføring og stationer


Det første niveau kaldes ’byskala’. Her har planlæggerne helt overordnet set på hvilke bydele, der allerede i dag har et rimeligt passagergrundlag i form af boliger og arbejdspladser. Eller hvor der i fremtiden vil være det som følge af byudvikling.

- For eksempel bor der ikke mange ved letbanestationen 'Højstrup' i dag. Men med planer om byudvikling i området, bliver det oplagt at placere en station dér, eksemplificerer Rasmus Dragenberg.

Ud fra disse betragtninger er den nuværende linjeføring lagt gennem byen. Og der er fordelt 26 stationer på linjen med cirka 600 meters afstand i gennemsnit, dog med større afstand mellem stationerne i enderne.

 

Ny banegårdsplads binder byliv og kollektiv trafik sammen

 

Det næste niveau kaldes for ’bydelsskala’. Her ser man på i hvilke gader, der rent faktisk er plads til letbanen, og hvor i gadeforløbet der kan placeres en station. Selve letbanesporet fylder omkring otte meter i bredden, og en station fylder typisk cirka 40 meter på langs og 18 meter i bredden.

- Når der samtidig skal være vejbaner, cykelsti og fortov, så sætter det begrænsninger for, hvilke gader, letbanen kan køre igennem - og hvor der kan placeres stationer, siger Rasmus Dragenberg. 

Han lægger ikke skjul på, at det visse steder i byen har været en udfordring at finde plads til letbanen mellem facaderne. Det gælder for eksempel på Nyborgvej, som er én af de smalleste strækninger fra facade til facade på hele letbanelinjen.

Palnatokesvej Station: Det muliges kunst


I det tredje niveau, den såkaldte ’sekvensskala’, har planlæggerne kigget på gadesekvenser og vurderet, i hvilken side af vejen og på hvilken side af krydsene, letbanen og stationerne skulle placeres.

Det har her været vigtigt at skabe god tilgængelighed og høj sikkerhed for andre trafikanter, buspassagerer, cyklister og fodgængere, herunder folk der skal skifte til letbane. Dette hensyn er blandt andet blevet tilgodeset med buslommer og ekstra cykelparkering tæt på stationerne.

I den sammenhæng har planlæggerne også set på, fra hvilke områder, der kunne forventes at komme flest passagerer.

- På Ørbækvej lå sporet i den oprindelige plan midt på vejen. Men blandt andet hensynet til de mange potentielle passagerer fra Rosengårdcentret, IKEA og Bilka betød, at sporet blev lagt over ved siden af vejbanerne langs butikkernes parkeringsområder, fortæller Rasmus Dragenberg.

(Artiklen fortsætter under kortet)


Kort over letbanestationen Korsløkke ved krydset Nyborgvej-Ørbækvej-Ejbygade, hvor der laves sporskifter til en eventuel etape 2. 


Det sidste niveau kaldes 'gadeskala'. Her er man helt nede i finjusteringen af, hvor spor og stationer skal placeres ned på sidste centimeter.

- Denne præcisionstilpasning kan forekomme petitesseagtig. Men det er jo helt afgørende, at vi laver et projekt, der rent faktisk kan bygges af entreprenøren - uden at han er i tvivl om, hvor han for eksempel skal sætte kantstenen uden at komme på kant med Vejloven eller naboernes ejendomsret, slutter Rasmus Dragenberg.

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×