Nabo til vejarbejdet
Information

Derfor stiger prisen for letbanen hvert år

3. maj 2017

 

For syv år siden var letbanens budget på godt 2,6 milliarder kroner, og i dag lyder det på cirka 3,3 milliarder kroner. Hvorfor ser prisen umiddelbart ud til at stige, når der faktisk er tale om den samme budgetramme i dag som dengang?

 

 

Da Odense Kommune i sin tid lagde budget for byens letbane, blev der i 2010-kroner afsat 2,619 milliarder til det samlede projekt. I dag er det tal vokset til 3,309 milliarder kroner.

 

Betyder det så, at Odense Letbane ikke kan overholde det oprindelige budget?

 

Det korte svar er: Nej. Vi arbejder stadig med den budgetramme, som blev fastsat af kommunen for år tilbage.

 

 

Letbanen kan bygges inden for budgettets rammer

 

 

Det lidt længere svar på, hvorfor prisen har udviklet sig over tid, kommer her…

 

Når man beslutter et stort offentligt byggeri og lægger et budget, bliver det hvert år prisreguleret med en procentsats fastlagt at staten – det såkaldte anlægsindeks. Procentsatsen gælder alle offentlige byggerier i Danmark og altså også Odense Letbane.

 

Anlægsindekset bliver fastsat i forbindelse med Finansloven, og det varierer fra år til år. Nogle år er det højt, fordi prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen har været stor, og nogle år er det lavt.

 

Reguleringen bliver også kaldt ”fremskrivning”. Og fremskrivningen af letbanens budget er den primære forklaring på, at det er vokset over årene.

 

I årene 2010-2014 har den statsligt fastsatte indeksregulering af letbanens budget således været på 293 millioner kroner. Fra 2014 til 2016 er det blevet fremskrevet med yderligere 89 millioner kroner. Og i 2016-2017 med 60 millioner kroner.

 

Over de syv år er fremskrivningen af budgettet til 2017-priser altså på i alt 442 millioner kroner.

 

 

Her er de foretrukne leverandører til Odense Letbane

 

 

Dertil kommer, hvad der efterfølgende bliver bestemt fra politisk hold – som ligger ud over det, der oprindeligt er budgetteret med tilbage i 2010.

 

Det svarer lidt til, at man bestiller et nyt køkken – og senere finder ud af, at man også gerne vil bruge penge på et ekstra stort køleskab og en ny lampe over spisebordet.

 

Således har Odense Byråd besluttet sig for en række såkaldte ”tilkøb”. Det er ting, som ikke har været strengt nødvendige for at bygge en letbane, men som kommunen alligevel gerne vil have ind i budgettet for at forbedre det samlede projekt – og som der derfor efterfølgende er bevilget ekstra penge til:

 

  • Grønt græstæppe langs størstedelen af letbanesporet – i stedet for stenskærver og sveller
  • To nybyggede stitunneler for cyklister og fodgængere ved L. A. Rings Vej og Campusvej
  • Forskønnelse af byrum langs letbanen med stenbelægning – i stedet for asfalt eller beton
  • Skiftespor to steder langs letbanen, så en eventuel etape 2 kan tilføjes senere uden længerevarende driftstop
  • To ekstra togsæt, så letbanen kan have afgang med 7½ minutters interval i dagtimerne – i stedet for hvert 10. minut

 

Alle disse tilkøb, som er vedtaget af byrådet ad flere omgange i årene 2014-2017, koster tilsammen 178 millioner kroner.

 

 

Ekstra togsæt giver flere afgang i myldretiden

 

 

Endelig har Transportministeriet i 2013, i forbindelse med udredningsrapporten for Odense Letbane, stillet krav om optimering af en række forhold omkring køreledninger og sportype. Blandt andet at letbanen af hensyn til driftssikkerheden skal køre med strøm fra køreledninger på hele strækningen.

 

Det har medført en budgetforøgelse på 70 millioner kroner.

 

Hvis man lægger alle disse tal sammen, når man frem til det budget på 3,309 milliarder kroner, inklusive reserve, som vi har at arbejde med i dag.

 

Odense Letbanes budget er altså uændret, men andre forhold har fået det til at vokse hen over årene. Det er blevet fremskrevet til 2017-priser og tilføjet efterfølgende tilkøb til projektet.

 

 

Følg letbanearbejdet i Odense - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×