Nabo til vejarbejdet

Fjernvarmen kommer på tværs af Stadionvej i september

24. august 2015

 

Fra den 31. august og cirka en måned frem skal der graves på tværs af Stadionvej ad flere omgange. Derfor er det nødvendigt at lukke vejen for gennemkørsel. Man kan dog fortsat køre ind på Stadionvej fra syd eller nord.

Fra den 31. august lukkes Stadionvej for gennemkørende trafik på strækningen mellem Richard Møller Nielsens Plads og Hauges Plads.

Vejen bliver spærret, fordi Fjernvarme Fyn skal grave på tværs af Stadionvej fire steder for at omlægge fjernvarmerør. Desuden skal et højspændingskabel ved overgangen til Richard Møller Nielsens Plads lægges om.

Arbejdet forventes at vare en måned, hvorefter vejen åbnes for gennemkørsel igen.

Gravearbejdet vil foregå i etaper og flytter sig flere gange op og ned ad Stadionvej. Det samme gør afspærringen derfor.

Som beboer har man dog hele tiden adgang til og fra sin bolig, ligesom erhverv har adgang for kunder, ansatte og varelevering – enten fra den sydlige eller nordlige ende af Stadionvej.

Alle andre, som plejer at køre igennem Stadionvej, skal dog finde en alternativ rute. Enten via Bystævnevej/Rømersvej eller via Christmas Møllers Vej.

 

undefined

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×