Nabo til vejarbejdet
Anlægsarbejde

Forlænget tunnel ved IKEA åbner igen på mandag

11. november 2016

 

Siden sommerferien er der arbejdet på at forlænge tunnelen under Ørbækvej ved IKEA. Nu er tunnelen efter fem måneders ombygning endelig ved at være klar, så fodgængere og cyklister igen kan passere sikkert under Ørbækvej.

 

Det har været mere kompliceret end forventet at få stitunnelen færdig, og den er derfor forsinket en smule. Men mandag 14. november genåbner tunnelen – til glæde for skolebørn og andre brugere.

 

 

Ny omkørsel for cyklister ved Bilkas P-plads

 

 

I samme område, ved Bilka, er en anden tunnel også ved at blive bygget færdig. Det er stitunnelen under Niels Bohrs Alle, hvor der for tiden er udfordringer med våd jord og sne. Den forventes at blive færdig inden nytår, hvis entreprenøren ikke bliver udfordret af vinterens lunefulde vejr.

 

 

Ny tunnel ved IKEA er leveret som samlesæt

 

 

Tunnelarbejdet er et led i letbanens forberedende arbejde. Begge tunneler har skullet forlænges, så der i fremtiden kan blive plads til, at også letbanen skal kunne køre over – når den bliver anlagt i vejsiden på Ørbækvej og Niels Bohrs Alle.

 

Umiddelbart ved siden af begge tunneler kommer der i fremtiden til at ligge en letbanestation, hvor handlende og andre nemt kan komme til og fra området samt skifte mellem forskellige transportformer.

 

 

Følg arbejdet på Ørbækvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×