Nabo til vejarbejdet
Letbane

Frankrig er bedst til letbaner – indtil videre

17. juni 2020

 

Det er ikke kun i Odense, der bliver bygget letbaner i disse år. Faktisk har mere end 200 byer rundt om i verden åbnet nye letbaner eller letbanelinjer siden år 2000.

Særligt i Frankrig har de bygget mange letbaner i de senere år, og en ny undersøgelse udnævner en række franske letbane-byer som Lyon, Dijon og Paris som nogle af de bedste indenfor deres kategori.

 

Letbanen i Odense er en del af global trend

 

Men hvad er det, som udmærker de særligt succesfulde letbaner? Og kan Odense Letbane gøre dem kunsten efter?

Konsulenthuset Eurogroup Consulting har undersøgt 32 forskellige letbanesystemer og rangordnet dem i forhold til 10 forskellige parametre, som kendetegner de forskellige letbaner:

Hvor mange af letbanestoppene ligger tæt på det centrale byliv? Bor der folk i nærheden af letbanen? Hvor stor er afstanden mellem stoppene? Ligesom forhold som køreplan, billetpriser, driftsstabilitet og integration til andre kollektive transportformer også spiller ind på deres placering i analysen.

 

VIDEO: Bybanen gør Bergen til en bedre by

 

Studiet viser desuden, hvor forskellige formål og funktioner, letbaner rundt om i verden tjener i de byer, hvor de kører.

Nogle letbaner fungerer som det centrale, kollektive transportmiddel i centrum og er ofte anlagt som en del af omfattende byudviklingsplaner, som for eksempel i Odense.

Andre letbaner bygges i tilknytning til en eksisterende metro i de lidt mindre centrale dele af byen. I de store byer benyttes letbaner også ofte til at opgradere den kollektive transport i forstæderne, hvilket blandt er sket i Paris og Barcelona.

 

VIDEO: Hvordan vil du bruge letbanen i Odense?

 

Netop fordi der er så stor forskel på, hvilken rolle de forskellige letbaner spiller, og hvordan de anvendes lokalt, inddeler Eurogroup Consulting de forskellige letbaner i tre grupper.

I den første gruppe sammenlignes helt nybyggede letbaner i millionbyer. Den anden gruppe ser på nye letbaner i mellemstore byer eller i forstæder til store byer. Og i den sidste gruppe er de historiske sporvogne, som er blevet moderniseret i de senere år, placeret.

 

(Artiklen fortsætter under videoen)


Video om letbane-toget i den franske by Montpellier, som åbnede sin første linje i år 2000 og nu har fire linjer i funktion og en femte på vej. Hver linje har sit unikke design udformet af forskellige franske kunstnere og designere. Kunstnerisk udformning var dog ikke en del af Eurogroup Consultings bedømmelseskriterier i letbaneanalysen.

 

Især de franske letbaner klarer sig godt i undersøgelsen, der placerer Lyon på førstepladsen blandt de store byer, mens Dijon i det østlige Frankrig tager guldet i kategorien 'mellemstor by'.

Begge er nye systemer, der åbnede i henholdsvis 2002 og 2012, og begge har i øvrigt Keolis, der også skal køre i Odense, som operatør.

På 2. og 3. pladsen i begge kategorier er det andre franske byer som Tours, Bordeaux og Paris, der henter medaljer hjem.

 

VIDEO: Hvordan er det at køre med Aarhus Letbane?

 

Lyon har hele 61 kilometer letbane og har udvidet sit linjenetværk løbende, så byen snart har seks forskellige linjer. På tre ud af fem linjer er der mere end 100.000 daglige passagerer, og årligt kører mere end 93 millioner med letbanen i Lyon.

Økonomisk skiller Lyon sig ud fra gennemsnittet, da 60 procent af driftsomkostningerne dækkes af billetindtægterne, mens det andre steder som regel er noget lavere.

Dijon Letbane er nyere og noget kortere med 19 kilometer letbane. På under 10 år er letbanen blevet rygraden i den kollektive trafik i den østfranske by med godt 150.000 indbyggere.

I analysen fremhæves billetsystemet som særlig nemt at bruge, da man kan købe billet med kreditkort ombord i toget. Desuden har letbanen i Dijon medført 40 procent flere rejsende med kollektiv transport på blot tre år.

Det vil være denne kategori, Odense Letbane skal gøre sig gældende i, hvis undersøgelsen gentages.

 

Snart har 200 europæiske byer en form for letbane

 

Sammenligner man Dijon og Odense, så har de faktisk i Dijon et lavere passagertal på 24 millioner årligt, mens Odense Letbane kalkulerer med godt 35 millioner passager årligt.

Odense Letbane er i lighed med Dijon i høj grad en bybane, der kører igennem centrum og forbi en række af de store aktivitetsområder i byen som Idrætsparken, SDU og Nyt OUH.

Dijon fremhæves for sin gode tilgængelighed for alle brugergrupper – et emne som der også er arbejdet grundigt med i Odense både for at sikre høj tilgængelig til perron og gode forhold inde i toget for både kørestolsbrugere, barnevogne og så videre.

Hvorvidt Odense kan opnå samme placering som Dijon, finder vi dog først ud af efter september 2021, hvor Odense Letbane ifølge planen skal åbne.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)


Ringbanen i Wien eller Wiener Strassenbahn, som den korrekt hedder. Med hele 227 kilometer spor er den en af verdens længste, som har over 200 millioner passagerer årligt. Den kører både moderne letbanetog og de ældre, historiske sporvogne, måske mest af hensyn til turisterne.

 

Mange af de klassiske centraleuropæiske storbyer har, i modsætning til vesteuropæiske - og danske - byer, beholdt de gamle sporvognslinjer, som løbende er undergået en modernisering af både tog og skinner.

Karakteristisk for disse systemer er, at de også løbende er blevet udbygget, så de dækker store dele af byen. Ofte med mere end 100 km spor fordelt på mange forskellige linjer.

 

VIDEO: Alle kan bruge Bybanen i Bergen

 

I denne kategori løber den schweiziske by Zürich med sejren, særligt fordi det er lykkedes at skabe et tæt integreret kollektivt transportsystem, der også inkluderer busser og lokalbaner.

Det har betydet, at kollektiv transport står for hele 32 procent af det samlede antal rejser, hvilket er langt mere end for eksempel i Odense, hvor tallet i de seneste år har ligget på cirka 4-5 procent for busser og regionaltog.

Wien og Bruxelles kommer ind på henholdsvis 2. og 3. pladsen i samme kategori.

 

Letbanen i Odense er en del af global trend

 

Den komparative analyse har titlen 'Trams at the heart of the 21st century metropolis – comparative study of 32 trams systems and tram trends in 2019'. Den er udført i 2019 og har ikke medtaget Aarhus Letbane, som er den eneste danske letbane i funktion på nuværende tidspunkt.

Læs hele analysen via dette link (åbner i nyt vindue)

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×