Nabo til vejarbejdet
Letbanen i drift
Trafik

Hestehaven bliver permanent spærret for gennemkørsel sidst i oktober

10. oktober 2017

 

Anlægsarbejdet, hvor der skal laves nye fortove, cykelstier og vejbaner forud for letbanen, går i gang på Hestehaven i slutningen af oktober.

 

 

Derfor bliver Hestehaven i slutningen af oktober spærret på vestsiden af Hjalleseparken – hvor den kommende letbanestation skal ligge.

 

Spærringen er permanent. Den laves nu, da der skal lægges dræn og andre installationer ind til den kommende station, og fordi entreprenøren har brug for arbejdsplads.

 

Fremover skal man derfor ind via enten Munkebjergvej eller Bjørnemosevej, hvis man skal til østlige del af Hestehaven, mens den vestlige det af Hestehaven kan nås fra Svendborgvej.

 

 

Zoom helt tæt på: Sådan bliver letbanen i dit nabolag

 

 

I forbindelse med arbejdet vil enden af Kærlandsvej også blive lukket af. Hedelandsvej bliver holdt åben under anlægsarbejdet, men vil senere blive lukket for ind- og udkørsel til Hestehaven.

 

 

(Artiklen fortsætter under kortet)

 

undefined

Med tiden bliver enden af både Hedelandsvej og Kærlandsvej lukket af ud mod Hestehaven. Under anlægsarbejdet bliver Hedelandsvej dog holdt åben.

 

 

Arbejdet med at gøre Hestehaven klar til anlæg af skinner forventes at forløbe frem til marts 2018. Derefter rykker arbejdet til krydset ved Svendborgvej og Hjallesegade, hvor arbejdet forventes færdiggjort omkring maj 2018.

 

Når de fremtidige fortove, cykelstier og vejbaner er på plads ankommer den spanske entreprenør Comsa for at lægge skinner, bygge stationer og etablere teknik til letbanen. Når dette arbejde er færdiggjort testkøres togene og teknikken justeres ind. Letbanen forventes at åbne i slutningen af 2020.

 

 

 

Følg arbejdet i Hjallese - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×