Nabo til vejarbejdet
Ekspropriation

Hvad betyder de gule og grønne flag langs letbanens rute?

28. april 2016

 

Måske har du også lagt mærke til de gule og grønne flag, der står plantet mange steder langs letbanens kommende spor. De giver en forsmag på, hvor letbanen helt præcis kommer til at køre gennem byen – fra Tarup til Hjallese.

Mange kender sikkert til letbanens kommende rute gennem byen. Men det kan stadig være svært at forestille sig helt præcist, hvordan området omkring letbanen kommer til at se ud.

Her giver de gule og grønne flag en indikation af fremtidens letbane på gadeplan.

 

 Danske virksomheder skal bane vejen for Odense Letbane

 

De gule flag tegner nemlig den fremtidige skellinje for, hvor letbanens område kommer til at ligge. Det inkluderer både skinner, stationsområder og nye vejarealer.

De grønne flag derimod viser det midlertidige arbejdsområde, som der er behov for at anvende i anlægsperioden.

Det kræver noget ekstra plads at anlægge letbanen. Derfor skal entreprenørerne bruge arealet mellem de gule og grønne flag i anlægsperioden. Områderne bliver altså tilbageført igen, når anlægsarbejdet er færdigt.

Afmærkningen sker løbende, inden områderne tages i brug.

 

 Hvem kan levere 1300-1600 nye vejtræer til Odense Letbane?

 

- Flagene er placeret ud fra en afmærkningsplan. Så hvis nogen for eksempel flytter rundt på flagene, sætter vi dem op igen ud fra de præcise koordinater i planen. På den måde sikrer vi, at vi i sidste ende graver det rigtige sted, forklarer Claus Nielsen, der er projektchef for klargøringsarbejder hos Odense Letbane P/S.

De gule og grønne flag står kun der, hvor der er ekspropriation. Det betyder, at når flagene nogle steder står inde i hække og haver, er det desværre er nødvendigt inddrage områderne. Derfor er der lavet en såkaldt ekspropriationsforretning, hvor ejerne af de inddragede områder er blevet kompenseret.

- Når arealerne er overtaget, kan vi gå i gang med klargøringsarbejdet. Det betyder, at træer, hegn og buske skal fjernes. Hvis der er særlige ønsker fra ejerne eller lejerne, forsøger vi så vidt muligt at tage hensyn til det, slutter Claus Nielsen.

Ud over de gule og grønne flag-markeringer kan der også være markeringer på asfalten med spraymaling. Disse kaldes "yellow footprint" og markerer de arealer, hvor der i fremtiden ikke må ligge rør og kabler i jorden, fordi letbanen skal anlægges ovenpå.

 

 Hvordan bliver det grønne Odense sikret?

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×