Nabo til vejarbejdet
Anlægsarbejde

I denne uge begynder arbejdet med at skabe plads til letbanen på Nyborgvej

12. marts 2018

 

I uge 11 begynder arbejdet med at anlægge de fremtidige vejbaner, fortove og cykelstier på Nyborgvej. Anlægsarbejdet skal skabe plads til letbanens kommende spor, der skal ligge på midten af Nyborgvej med vejbaner på begge sider.

 

Anlægsarbejdet begynder på strækningen mellem Ejbygade og Nansensgade. I løbet af nogle uger vil arbejdet udbrede sig til strækningen mellem Nansensgade og Frederiksgade.

 

Under anlægsarbejdet bliver der opretholdt dobbeltrettet trafik for både bilister, cyklister og gående på Nyborgvej. Den samlede plads bliver dog væsentligt indskrænket.

 

 

Zoom helt tæt på: Sådan bliver letbanen i dit nabolag

 

 

I første omgang er det den nordlige side af Nyborgvej, der bliver arbejdet på. Derfor bliver al trafik samlet på den sydlige side af vejen. Visse steder vil der i perioder blive etableret en fællessti for fodgængere og cyklister, hvor det kan være nødvendigt for cyklister at trække cyklen. Dette af hensyn til de bløde trafikanters sikkerhed.

 

Omkring august forventes den nordlige side af Nyborgvej at være færdig. Derefter går det samme anlægsarbejde i gang på den sydlige side af vejen, og trafikken bliver ledt over på de nybyggede vejforløb.

 

Det samlede anlægsarbejde på Nyborgvej forventes at vare indtil udgangen af 2018. Derefter begynder selve sporarbejdet, hvor der bliver lagt skinner, etableret kørestrøm, teknik og stationer på Nyborgvej.

 

Efter en periode med testkørsel og prøvedrift forventes letbanen at åbne i slutningen af 2020. Til dén tid vil der tre letbanestationer på Nyborgvej: Ved Palnatokesvej, Østerbæksvej og Ejbygade-krydset (station Korsløkke).

 

 

Følg arbejdet på Nyborgvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×