Nabo til vejarbejdet
Trafik

Indkørsel til Rugårdsvej fra Østre Stationsvej er lukket lidt endnu

26. januar 2017

 

Fjernvarme Fyn skal fra mandag 30. januar arbejde på strækningen fra hjørnet af Rugårdsvej og Østre Stationsvej til Klostervej.

 

Det betyder, at der også vil være lukket af for indkørsel fra Østre Stationsvej til Rugårdsvej indtil slutningen af marts.

 

Indkørslen fra Østre Stationsvej til Rugårdsvej har været lukket siden begyndelsen af januar på grund af VandCenter Syds arbejde med at lægge et nyt kloakrør i enden af Rugårdsvej ind mod byen.

 

VandCenter Syd er nu efterhånden blevet færdig med at lægge kloakrøret. Næste skridt i arbejdet er, at Fjernvarme Fyn skal lægge rør fra hjørnet af Rugårdsvej og Østre Stationsvej til Klostervej.

 

Det er derfor nødvendigt at opretholde den nuværende restriktion fra Østre Stationsvej til Rugårdsvej. Bilister, som skal ad Rugårdsvej ud af byen, skal derfor fortsat køre via Fjordsgade.

 

 

VIDEO: Sådan kommer letbanen til at se ud ved Banegården

 

 

Pladsen forbi arbejdsarealet på Østre Stationsvej forbliver også indskrænket til ét spor i hver retning.

 

På grund af et mindre arbejdsareal på Rugårdsvej bliver indkørslen til VIVA-grunden fra Rugårdsvej dog genåbnet.

 

Der vil stadig være adgang for cyklister og fodgængere i begge retninger forbi arbejdsområdet på både Rugårdsvej og Østre Stationsvej. De skal dog nogle steder dele pladsen på fortovet.

 

 

Følg arbejdet på Østre Stationsvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×