Nabo til vejarbejdet
Mennesker

Kom til Åben Byggeplads på Østre Stationsvej

22. november 2019

 

Letbanens spanske entreprenør Comsa er i gang med sporarbejdet på Vestre Stationsvej og Østre Stationsvej og i løbet af 2020 vil letbanes spor og stationer for alvor komme til syne i området.

Ifølge planen åbner letbanen i sensommeren 2021.

Med andre ord kræver det en vis portion tålmodighed at være nabo til letbanearbejdet. Som tak for tålmodigheden inviterer Odense Letbane derfor beboerne i områderne omkring Vestre Stationsvej og Østre Stationsvej til ’åben byggeplads’ lørdag 30. november fra klokken 11.00 til 14.00 på parkeringsområdet på Viva-grunden – tæt på Byens Bro.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Åben Byggeplads på Østre Stationsvej

 

- Vi synes det er vigtigt at holde beboerne informeret om letbanearbejdet. Vi har efterhånden holdt ”åben byggeplads” flere steder i byen i stedet for almindelige informationsmøder. Konceptet er anderledes og mere familievenligt, hvor man kan komme frit og selv bestemme, hvad man vil høre om, og hvor længe man vil blive, forklarer Rune Bager, der er chef for Nabokommunikation hos Odense Letbane:

- Man skal ikke bare komme og lytte. Men kan selv spørge, komme tæt på arbejdet, prøve og smage på tingene – og forhåbentlig får man lyst til at blive lidt længere, når man ser, at vi byder på gratis paella.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Paella til Åben Byggeplads

Letbanens entreprenør på sporarbejdet er nemlig den spanske koncern COMSA. Derfor er der smagsprøver på ægte spansk paella. Samtidig er der et lege-hjørne med forskellige aktiviteter, hvor børnene kan hygge sig. Blandt andet har Danmarks Jernbanemuseum venligst udlånt lege-tog i dagens anledning.

- Vi håber, at folk i området og andre interesserede har lyst til at bruge en time eller to på at blive klogere på letbanearbejdet i lokalområdet – og få sig en snak om byens udvikling samt lidt godt til ganen. Man må endelige tage hele familien og vennerne med, slutter Rune Bager.

 

PRAKTISK INFO OM ÅBEN BYGGEPLADS PÅ ØSTRE STATIONSVEJ

  • Lørdag 30. november klokken 11.00 – 14.00
  • På parkeringspladsen på Viva-grunden – tæt på Byens Bro
  • Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding

 

DET KAN DU OPLEVE

  • Tag på guidet tur langs sporarbejdet på Østre Stationsvej klokken 12.00 og klokken 13.00
  • De 100 første gæster kan smage på spansk paella
  • Tal med medarbejdere fra Odense Letbane og COMSA
  • Nærstuder tegninger over arbejdet på Vestre Stationsvej og Østre Stationsvej
  • Prøv at sidde i en gravemaskine
  • Legehjørne og aktiviteter for børn

 

Følg letbanearbejdet - tilmeld dig nyhedsbrevet

 

 

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×