Nabo til vejarbejdet
Mød os

Kom til infomøde om anlægsarbejde i Albanigade og Benediktsgade

12. marts 2018

 

I april begynder Odense Letbane at bygge nye vejbaner, cykelstier, fortove på Benediktsgade og Albanigade – samt at anlægge den nye Benedikts Plads.

 

Anlægsarbejdet skal skabe plads til letbanens spor på midten af de to veje samt den kommende letbanestation på Benedikts Plads.

 

Arbejdet forventes at begynde på Benediktsgade i april, fra august bliver det udbredt til Albanigade.

 

For at sikre plads til trafikken i området bliver arbejdet først lavet i den ene side af vejen og efterfølgende i den anden side. Dermed kan trafikken opretholdes i den side af vejen, som der ikke arbejdes på.

 

Anlægsarbejdet i Albanigade og Benediktsgade forventes at vare frem til maj 2019. Derefter vil arbejdet med at anlægge skinner, kørestrøm og teknik gå i gang. Til sidst færdiggøres den sidste del af Benedikts Plads, hvor stationen skal ligge.

 

 

Tilmeld dig infomødet her

 

 

Som optakt til anlægsarbejdet afholder Odense Letbane og Odense Kommune et infomøde for området beboere og erhvervsliv. Mødet finder sted onsdag 21. marts klokken 18.00-20.00 i Festsalen på Odense Rådhus, Flakhaven 2.

 

Det er nødvendigt at tilmelde sig infomødet. Brug denne formular (åbner i et nyt vindue).

 

Er man nabo til arbejdet, kan man på infomødet høre, hvad arbejdet kommer til at betyde – med emner som trafikafvikling, parkering, udførelse og det færdige anlæg.

 

Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål til fagfolkene fra Odense Letbane og Odense Kommune på mødet.

 

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×