Nabo til vejarbejdet
Ledningsflytninger

Ledningsflytninger: Ekstra udfordrende ind gennem det gamle Odense

10. oktober 2019

 

I Aarhus kører letbanen hovedsageligt på et tidligere togspor samt op ad en bred og flersporet boulevard. I hovedstaden kommer letbanen også primært til at følge en flersporet ringvej rundt om København. Men i Odense bliver letbanen anlagt ind gennem den gamle bykerne – mange steder ad smalle og trafikerede gadeforløb.

Den begrænsede plads giver nogle helt særlige udfordringer. For mens gravearbejdet og byggeriet står på, skal den omkringliggende by stadig fungere – og trafikken skal kunne afvikles.

Det har også haft stor betydning for de omfattende ledningsflytninger, som de lokale forsyningsselskaber har udført inden selve letbanearbejdet.

- Det at flytte forsyningsledninger bliver betydeligt mere kompliceret, jo længere man kommer ind i byen. Ude i periferien af byen er der mere ro, der er ikke så meget trafik, og der er ikke så snævre forhold. Men når vi kommer ind mod byen, hvor vi har arbejdet på de store indfaldsveje, stiger udfordringerne, siger Lars Scheuer, der er projektchef for ledningsflytninger hos Odense Letbane P/S.

 

Ledningsflytninger: Ny infrastruktur under jorden giver en kæmpe værdi

 

Bag om letbanen

Hvordan er det, set i bakspejlet, egentlig gået med letbaneprojektet? Hvilke valg og prioriteringer udstak den endelige kurs?

I en række artikler og videoer tager Odense Letbane de historiske briller på - og giver et indblik, som er uset for de fleste:

Ledningsflytninger: Tidsplanen holdt takket være godt samarbejde

Ledningsflytninger: Kommunens vejfolk var vigtige medspillere

Ledningsflytninger: Ekstra udfordrende ind gennem det gamle Odense

Ledningsflytninger: Ny infrastruktur under jorden giver en kæmpe værdi

 

Se flere indslag i serien her

 

Det gælder for eksempel i forhold til trafikhåndtering. Man ville kunne gennemføre letbanearbejdet på kortere tid, hvis det var muligt helt at lukke veje. Men der skal altid være en vis fremkommelig, og det har kun været muligt at ensrette – og så kun på afgrænsede strækninger og i begrænsede perioder – for at skabe arbejdsplads.

- Vi fandt også hurtigt ud af, at det er bedre at lave store ændringer til en tirsdag morgen end en mandag morgen. Samt at man skal stå derude, når ændringen træder i kraft, for at være klar til at justere tingene på plads med det samme – man skal ikke sidde på sit kontor og vente på, at nogen ringer ind og fortæller, at det fungerer dårligt, forklarer Lars Scheuer og fortsætter:

- Her hjalp og strakte trafikmyndigheden sig længere, end man normalt kan forvente af en myndighed. Men de føler jo også en stolthed ved projektet – ligesom vi andre gør.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

Odenses undergrund gemmer på mange gamle rør og installationer. Her er noget af det, der er gravet op på Middelfartvej.

 

 

Der er dog også andre udfordringer, der begynder at melde sig, når man arbejder inde i en gammel bykerne. For når man begynder at skrabe i jordoverfladen, ved man ikke altid, hvad man støder på.

- Der har jo været gravet rør og ledninger ned ad mange omgange, før vi kom til. Der ligger rigtig meget fra fortiden – flere generationer af ledninger og efterladenskaber fra gamle dage. Vi er blandt meget andet også stødt på betonfundamenter til de gamle sporvogne, der kørte i Odense indtil 1952, fortæller Lars Scheuer.

 

Ledningsflytninger: Kommunens vejfolk var vigtige medspillere

 

I tidligere tider var det så som så med registreringen af, præcis hvor de forskellige forsyningsrør blevet gravet ned. Og indtil for cirka 15 år siden gjorde man heller ikke meget ud af at registrere de ting, der ikke længere var i drift.

- Nogle gange kan det faktisk være svært at gennemskue, om en given ledning er i drift eller ej. Det er specielt udtalt ude i fortovsarealerne, hvor de bløde kabler ligger. Man har sådan nogenlunde styr på, hvor kloakkerne, fjernvarmen og vandledningen ligger. Men kabler er meget, meget svære at holde styr på. De ligger i bundter og hulter til bulter nede i jorden. Så den største tidsrøver i projektet har været arbejdet med kablerne, siger Lars Scheuer.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

I stedet for at lægge et helt nyt rør ned er det i nogle tilfælde muligt at forstærke et eksisterende rør med en enorm 'strømpe' af polyester.

 

Samtidig slår han dog fast, at det i alle andre sammenhænge – på økonomien og påvirkning for borgerne og trafikken – er arbejdet med specielt kloakker og fjernvarme, der har været mest udfordrende. Rørene er ganske enkelt de største og mest pladskrævende, siger projektchefen:

- For mens et tyndt kabel kan dække mange husstandes behov for tv-signal eller strøm, og en vandledning sjældent bliver større end 30 centimeter i diameter, så er der flere steder langs letbaneruten lagt kloakledninger med en diameter på to meter.

Derfor har man nogle steder langs letbaneruten, hvor det har kunnet lade sig gøre, renoveret kloakrørene – frem for at flytte dem. Det er gjort med en teknik, der kaldes ’strømpeforing’. Her trækker man en ’strømpe’ af polyester igennem et eksisterende rør og hærder den, så den sikrer røret i årtier frem.

 

Ledningsflytninger: Tidsplanen hold takket være godt samarbejde

 

- Det er typisk noget, man har gjort, hvor rørene ikke er særligt gamle, og hvor de er store nok til at håndtere fremtidens vandmængder. For eksempel på Hestehaven og langs en del af Nyborgvej, forklarer Lars Scheuer:

- Og så er det værd at fremhæve den meget store strømpeforing, der er blevet lavet på en del af Ørbækvej. Det var et gigantisk projekt, formentlig én af de største strømpeforinger foretaget herhjemme.

Den store kloakledning ligger lige under letbanesporet på strækningen mellem Nyborgvej og Munkerisvej. Røret var ikke ret gammelt, og hvis det skulle flyttes, ville det være blevet en dyr affære for VandCenter Syd.

Så i stedet blev der fremstillet en 140 ton tung og 560 meter lang polyester-strømpe i to dele – med en diameter på henholdsvis 1,3 og 1,5 meter. I løbet af et par uger i april 2018 blev den trukket gennem røret på Ørbækvej, og alle brønde på strækningen blev forseglet.

- Det var en klart billigere løsning for VandCenter Syd – og for os en helt fin teknisk løsning. Strømpeforingen kan holde i helt utroligt mange år, slutter Lars Scheuer.

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×