Nabo til vejarbejdet
Mød os

Letbanen afholder ekstra infomøde om forberedende vejarbejde i Hjallese

10. marts 2016

 

Salen var fyldt, da Odense Letbane P/S og Odense Kommune holdt det første infomøde i Hjallese i februar. Derfor afholdes et ekstra infomøde torsdag 17. marts for dem, som der ikke blev plads til i første omgang.

 

Hjallesegade og Hestehaven skal gøres klar til letbanen. Det betyder, at de lokale forsyningsselskaber skal flytte deres rør og kabler, hvilket får betydning for trafikken.

 

Derfor afholder Odense Letbane P/S et ekstraordinært infomøde for beboere og erhvervsliv i Hjallese. Mødet bliver afholdt torsdag 17. marts klokken 18.00 – 20.00 på Hjalleseskolen, Indgang B, Solbærvej 5.

 

På mødet vil der blive givet information om vejarbejdets betydning for trafikken i lokalområdet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til fagfolkene fra både Odense Kommune og Odense Letbane.

 

Det er nødvendigt at tilmelde sig til infomødet. Tilmelding skal – gerne i god tid – ske på mail til mjoe@odense.dk eller på telefon 51 77 73 77.

 

 

 Følg arbejdet i Hjallese og tilmeld dig nyhedsbrevet

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×