Nabo til vejarbejdet
Mennesker

Letbanen og bæredygtig transport på skoleskemaet

1. november 2019

 

Et nyt og unikt samarbejde er opstået mellem UngOdense, Cyklisternes By, FynBus og Odense Letbane. Her arbejder 17 unge på konkrete udfordringer og kommer med kreative løsningsforslag, der kan gøre transport i Odense mere bæredygtig.

Samarbejdet er bygget op omkring valgfaget ’Innovation & Bæredygtighed’, hvor de unge gennemgår et forløb på 10 heldagslektioner. Eleverne vil med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål komme til at arbejde med design af nye cykelstoppesteder, få borgere til at bruge letbanen i fremtiden, og at få flere ind i bussen frem for bilen.

- Det er vigtigt, at vi får gjort det lettere at vælge bæredygtig transport. Når vi er flere, der snupper cyklen eller den offentlige transport, er det ikke alene godt for klimaet – der bliver også mere plads på vejene. Det handler i høj grad om gode vaner, for de varer ved. Derfor skal vi fortsat arbejde for at få flere børn og unge til at cykle i hverdagen i stedet for at blive kørt. Det er sundt, det giver frihed, og det giver mening for alle, siger by- og kulturrådmand Jane Jegind (V).

 

Miniportrætter: Vi bygger letbanen

 

Hen over de kommende uger vil eleverne blive præsenteret for de konkrete udfordringer, som de står overfor. Her vil eleverne få et indblik i at gøre FN’s verdensmål virkelighedsnære og koble dem på Odenses mobilitetsudfordringer.

Underviser Morten Ploug Henriksen har store forventninger til de unge mennesker i det kommende forløb.

- Vi kan allerede nu se, at emner som klima og miljø er begyndt at fylde mere i de unges bevidsthed. Det er noget, de unge gerne vil være med til at løse, og de søger i højere grad end tidligere vores valgfag. Det er vildt fedt at mærke, hvordan den unge generation rykker fremad proaktivt og selv er med til at finde fremtidens bæredygtige løsninger, siger Morten Ploug Henriksen.

Valgfaget og samarbejdet vil fortsætte frem til den afsluttende idéfestival 19. marts 2020 hos FynBus.

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×