Nabo til vejarbejdet
Letbanen i drift
Anlægsarbejde

Letbanens første stykke færdige vej er lige på trapperne

8. december 2017

 

Bag hegnet på Ørbækvej nærmer letbaneprojektet sig en milepæl. Arbejdet med at udvide Ørbækvej i den østlige side af vejen nærmer sig sin afslutning – og dermed er det første stykke ”færdige vej” gjort klar til letbanen.

 

Der er lavet nyt fortov, som ligger længere mod øst, ligesom der er sat en kantsten op, som markerer skellet mellem vejbane og cykelsti. Nu mangler der kun at komme asfalt på.

 

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

undefined

 

 

I denne uge har en såkaldt ”grader” været i aktion på Ørbækvej. Det er en specialmaskine, som bliver brugt til at gøre laget af stabilgrus klar, inden asfaltarbejderne kan komme til.

 

Efter graderen har rettet gruset til, kommer asfaltmaskinen og lægger asfalt ud i samme tykkelse over hele vejbanen. Derfor er det afgørende vigtigt, at stabilgruset er lagt helt præcist med korrekt fald overalt.

 

 

Nu er anlægsarbejdet i gang – og Odense Letbane skifter rolle

 

 

Graderen tilretter underlaget ved hjælp af et jern, så gruset bliver helt jævnt.

 

Maskinen styres af en GPS-baseret ”kotemåler”. Den sikrer, at der kommer det helt rigtige fald, som skal være på vejbanen, for at regnvand kan løbe af vejen og ned i kloakken.

 

Når arbejdet med at gøre den østlige side af Ørbækvej klar til letbanen om forholdsvis kort tid er overstået, bliver trafikken flyttet over på den nylagte asfalt.

 

Derefter skal operationen gentages på den vestlige side af Ørbækvej. Her skal vejbaner og stier også forskydes, så slutresultatet bliver et otte meter bredt areal i vejsiden til letbanens spor.

 

 

Følg arbejdet på Ørbækvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

undefined

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×