Nabo til vejarbejdet
Information

Letbanens mobile udstilling har fået nyt look

11. september 2020

 

Letbanes velkendte grønne udstillingsvogn har fået nyt udseende – i en flot gul farve med øjne på siden. Udstillingen bliver nemlig fremover en del af Odense Letbanes sikkerhedskampagne – Se letbanen i øjnene.

De sidste to uger har udstillingen stået på Flakhaven, hvor omkring 300 nysgerrige besøgende kom forbi. Hvis du ikke var blandt de 300, så kan du stadig nå at blive klogere på letbanen, hvad angår sikkerhed, drift og design.

Fra på mandag 14. september og to uger frem rykker udstillingen nemlig hen på Banegårdspladsen foran Fyens Stiftstidende, og de efterfølgende to uger kan du finde den på Gråbrødre Plads.

Da anlægsarbejdet er ved at nærme sig sin afslutning, har udstillingen fremover fokus på sikkerhed og drift. Her kan du blandt andet blive klogere på, hvad du skal være opmærksom på som trafikant, når letbanen begynder at køre i byen.

Selvom du først kan køre med letbanen fra efteråret 2021, så vil letbanen i løbet af 2020 og 2021 køre test og prøvekørsel på strækningen, og derfor er det ekstra vigtigt, at du er opmærksom på den nye trafikant, når du færdes i byen.

 

Placering og åbningstid

Uge 38-39: Banegårdspladsen

Uge 40-41: Gråbrødre Plads

Den mobile udstilling har åbent:

Mandag til torsdag mellem klokken 9.00 og klokken 15.00

Fredag mellem klokken 09.00 og klokken 14.00

 

 

 

Følg letbanearbejdet - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

  • Letbanen øger aktiviteten i byen

    Letbanen øger aktiviteten i byen

    Letbanens entreprenør har sendt over 100 ekstra mand i gaderne, og arbejdet bliver intensiveret de sidste måneder.
    24. september 2020
  • Hul i Albanibroen

    Hul i Albanibroen

    Skade på Albanibroen påvirker ikke den bærende kapacitet og holdbarhed, men bliver udbedret inden for de kommende uger.
    24. september 2020
  • Krydset ved Tinghusgade genåbner

    Krydset ved Tinghusgade genåbner

    Fredag 25. september åbner krydset ved Tinghusgade og Albanigade igen.
    24. september 2020
  • Sidste letbanetog er kommet til Odense

    Sidste letbanetog er kommet til Odense

    Snude mod snude står der nu i alt 16 letbanevogne linet op på skinnerne på Odense Letbanes kontrol- og vedligeholdelsescenter.
    16. september 2020

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×