Nabo til vejarbejdet
Letbane

Letbaner bruges som værktøj til byudvikling

20. marts 2019

 

Nyt byggeri vokser op, butikker og erhverv blomstrer, og nye beboere flytter til byer, hvor der kører letbaner. Allerede mens letbanerne bliver bygget – og dermed i lang tid før de kører – realiserer væksten sig langs letbanesporene.

Derfor bruges letbaner som værktøj til at skabe strategisk byudvikling. Det gælder også i Odense.

 

Investorer og bygherrer vil gerne være nabo til letbanen

 

Letbaner bliver først og fremmest bygget for at skabe bedre kollektiv transport i mellemstore byer i Europa. Derom ingen tvivl. Men også den byudvikling, der følger med etableringen af letbaner, fylder ganske meget i byplanlæggeres og politikeres beslutningsgrundlag for etableringer og udvidelser af letbaner i Europa.

Således bliver letbaneprojekter mere end et transportprojekt. Letbaneprojekter bliver brugt som løftestang til byudvikling – det gælder såvel i form af forøgede boliginvesteringer, opblomstrende butiks- og erhvervsliv og øget befolkning. Letbaner bruges også som løftestang til en positiv udvikling af socialt udsatte boligområder.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)


Nyt Herlev Hospital bliver opført foran det gamle Herlev Hospital, som med Hovedstadens Letbane også får skabt forbindelse til S-togsnettet i København.

 

At letbaner bliver brugt som et strategisk værktøj til byudvikling blev underbygget allerede tilbage i 2014 af en Ph.D. afhandling fra Ålborg Universitet, som undersøgte argumenterne for letbanebyggerier i fire europæiske byer, der størrelsesmæssigt kan sammenlignes med Odense. Nemlig Bergen i Norge, Freiburg i Tyskland, Angers i Frankrig og Bern i Schweiz. I alle fire byer har målet foruden at skabe ny funktionel infrastruktur, også været at skabe byudvikling.

 

411 byer i verden har nu en form for letbane

 

Byudviklingen sker dog kun i moderat omfang ved alene at etablere en letbane, viser det sig. Hvis de politiske beslutningstagere samtidig sætter gang i en række understøttende tiltag, skubber det på byudviklingen. Det kan fx være ved at tillade byfortætning – det vil sige give lov til, at der bygges mere i højden.

Det er også vigtigt at tænke ny pladsdannelse ind i letbaneprojekterne, så der skabes nye byrum, hvor butikslivet kan blomstre. I den forbindelse er det gode ved letbaner nemlig, at de kører i åbent vejareal.

Bylivet skabes, når folk kan se butikkerne gennem letbanevinduerne og nemt kan hoppe af og på letbanen, når de vil handle. Metroer skaber ikke samme byliv langs hele linjen, fordi de kører i helt lukket tracee – ofte under jorden. Her opstår bylivet kun lige omkring stationerne.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)


I franske Angers er den centrale plads i byen blevet gjort bilfri - og kun letbanen kører igennem. Det har skabt et helt nyt byrum, som bliver brugt.

 

At letbaner også kan anvendes som et værktøj til at afhjælpe ghettodannelse er en forholdsvis ny virkelighed i Danmark. Her er den bagvedliggende tanke, at skal man ghettodannelsen til livs og skabe nogle mere varierede boligområder, der kan tiltrække en blandet beboerskare, så spiller infrastrukturen til området en rolle.

Netop den tanke kan også spores i et folketingsflertals nylige beslutning om at bevilge 15 mio. kr. til forundersøgelser til anden etape af letbanen i Odense, som skal gå til Vollsmose. Den beslutning falder i tråd med den af Folketinget nyligt vedtagne ghettopakke, hvor der planlægges nedrivninger af bygninger og efterfølgende opførelse af nye med henblik på at tiltrække nye beboere til ghettoerne – også i Vollsmose.

Det handler om hånd i hånd at skabe en god boligmasse og en velfungerende letbane, som kan forbinde et ghettoområde med resten af byen.

 

Investorer og bygherrer vil gerne være nabo til letbanen

 

At det virker at bruge en letbane som bystrategisk værktøj kan allerede dokumenteres i Odense. En opgørelse over investeringer langs Odense Letbanes linjeføring viser, at der er gennemført/planlagt ejendomsinvesteringer for mindst 15 milliarder kroner frem mod 2020 indenfor en radius af 400 meter fra letbanen. Der er tale om mindst 40 nye byggeprojekter – i alt 800.000 m2. Der bygges mere end 2000 nye boliger.

Desuden viser et SDU-speciale fra efteråret 2017, at ejendomspriserne langs linjeføringen er steget med 4,5 procent fra 2010-2016. Der er således allerede en konstaterbar byudviklingseffekt i relation til letbaneprojektet i Odense.

Samme tendens ses i forbindelse med Københavns Letbane. Her er der foretaget en kortlægning af ejendomsinvesteringerne nær letbanen siden 2011. Samlet er der siden 2011 bygget eller planlagt bygget 2,7 mio. m2 nær letbanestationerne. Det svarer til en investering på 32 mia. kr. Byggeriet giver plads til 31.700 nye borgere og 36.500 nye arbejdspladser.

 

Nottingham: Letbanen skal trække byen ud af arbejdsløsheden

 

Og kaster vi blikket op mod Bergen i Norge, viser en opgørelse fra Bergen Kommune fra 2015, at ejendomsinvesteringerne langs bybanens første etape udgør 30 mia. norske kroner. Anlægsomkostningerne til bybanens etape 1 udgør 2,6 mia. norske kroner.

Det vil sige, at for hver én norsk krone i anlægsinvesteringer i bybanen, var der i 2015 således realiseret eller planlagt ejendomsinvesteringer for 12 norske kroner. 30 procent af investeringerne vedrørte boliger og 60 procent erhverv.

Bergen Kommune tillader højere bebyggelsesprocenter nær bybanen – det har sammen med letbanen trukket byudviklingen. Bybanens evne til at tiltrække investeringer har været et klart argument for at udbygge bybanen i Bergen. I Bergen udbygges bybanen til stadighed til nye bydele med det dobbelte formål at lave god infrastruktur samt skabe byudvikling.

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×