Nabo til vejarbejdet
Sporarbejde

Letbanesporene tager form langs Ørbækvej i 2019

21. december 2018

 

Letbanearbejdet langs Ørbækvej er nu inde i den sidste store anlægsfase, hvor skinner, stationer og tekniske installationer bliver etableret i løbet af 2019.

Anlægsarbejdet vil i perioder påvirke trafikken, ligesom letbanearbejdet har gjort siden starten på projektet i gaderne i 2015.

Mellem Nyborgvej og Munkerisvej er der frem til sommeren 2019 kun en enkelt vejbane i sydgående retning på Ørbækvej.

Ligeledes vil arbejdet påvirke trafikken, når skinnerne skal lægges ved Købkesvej, L.A. Ringsvej, Munkebjergvej, indkørslen til Rosengårdcentret, Stærmosegårdsvej samt indkørslen til IKEA og Fyn Byen.

Arbejdet planlægges løbende sammen med vejmyndigheden i Odense Kommune, FynBus, politi og brandvæsen for at sikre trafikafvikling og trafiksikkerhed omkring Letbanens byggeplads.

De sidste anlægsarbejder langs Ørbækvej vil forventeligt være afsluttet i efteråret 2019. Derefter skal letbanen og installationerne testes inden den forventede åbning med udgangen af 2020.

 

Følg arbejdet på Ørbækvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×