Om Odense Letbane
Nabo til letbanen
Letbane

Letbanetoget kører test til Hjallese Station

27. oktober 2021

 

Letbanen udvider fra 27. oktober testkørslerne mod syd til endestationen i Hjallese.

Derfor kan du i den kommende tid møde letbanetog på den ombyggede station i Hjallese, hvor både letbanen og regionaltoget fra Svendborg i fremtiden kan udveksle passagerer på perronen imellem de to spor. Hjallese Station er med andre ord på vej til at blive et kommende trafikknudepunkt i Odense.

På den nye teststrækning skal toget passere krydset, hvor Svendborgvej møder Hestehaven og Hjallesegade. I krydset er der, ligesom i andre letbanekryds, opsat særlige signaler til toget, så du som trafikant blot skal følge de signaler, du plejer at følge.

Udvidet testkørsel og ekstra fokus på sikkerhed


Hvis du cykler langs letbanen på Hjallesegade, skal du være opmærksom på din vigepligt, hvis du skal krydse letbanen, hvor den svinger ned mod Hjallese Station. Ved krydsningen er der gode oversigtsforhold, så du kan nemt se, om letbanetoget er på vej.

Letbanen åbner efter planen for passagerer omkring årsskiftet med tog for hver 7 ½ minut på hverdage. Rejsekortet er din nemmeste og billigste billet til letbanen, men du kan også købe enkeltbilletter via Fynbus-app’en.  

Få seneste nyt fra Odense Letbane - tilmeld dig nyhedsbrevet

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse