Om Odense Letbane
Nabo til letbanen
Letbane

Leverandører fra hele verden fik en forsmag på letbanen

14. oktober 2014

 

Hvilke tekniske krav og ønsker har Odense til en kommende letbane? Hvordan foregår udbudsprocessen? Og hvilken rolle spiller sociale klausuler i udbuddet?

Det var nogle af de vigtige spørgsmål tirsdag den 14. oktober i Odense Congress Center. Her var førende leverandører inden for tog- og sporløsninger fra ind- og udland inviteret til ’Industridag’ af Odense Letbane. Det samme var lokale

EU-udbuddet af Odense Letbane nærmer sig. Derfor var industridagen en lejlighed til at få information om letbanen, helt ned i de tekniske detaljer, og det kommende udbud. Efter selve konferencen i Odense Congress Center blev leverandørerne tilbudt en guidet bustur langs letbanens kommende linjeføring.

- Da budgettet for letbanen er på tre milliarder kroner, er det selvsagt et stort udbud, hvor vi skal følge EU-reglerne. Og det gør vi med glæde, for vi skal have de bedste virksomheder i verden til at byde på opgaven. Samtidig er det vigtigt for os, at vi i udbuddet tager højde for de beslutninger om sociale klausuler og kædeansvar, som Odense Byråd har vedtaget, siger borgmester Anker Boye (S).

 

Spændte på udviklingen

I december går Odense Letbane i prækvalifikation med EU-udbuddet. Her kan interesserede leverandører meddele, at de er interesserede i at få lov at byde på letbanen og samtidig skitsere, hvordan de har tænkt sig at løse opgaven og sammen med hvem. Derefter vil Odense Letbane prækvalificere de tre-fem bedste konsortier, som derefter kan få lov til at byde konkret på letbanen.

- Vi er spændte på, hvilke firmaer, der vil gå i konsortium med hinanden for at byde på opgaven. Vi udbyder jo letbane-byggeriet i en stor såkaldt DBOM-kontrakt, hvor flere virksomheder skal gå sammen for at kunne løse opgaven. Med EU-udbuddet øger vi konkurrencen, og vores mål er, at de dygtigste virksomheder i verden vil gå sammen om det bedste samlede bud på Odense Letbane, både når det gælder kvalitet og pris, forklarer letbanechef Mogens Hagelskær.

En DBOM-kontrakt betyder, at kontrakten både omhandler leverance af letbane-byggeriet, tog, skinner, stationer og designet af disse, ligesom driften og vedligeholdelsen er omfattet af udbuddet. Det indebærer, at de virksomheder, som går sammen om opgaven, skal udvælge en hovedentreprenør iblandt sig, som letbanen som bygherrer kommunikerer og koordinerer med. Der kan for eksempel blive tale om, at store udenlandske og danske virksomheder går sammen om at byde på letbane-byggeriet.

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse