Nabo til vejarbejdet
Udbud

Lokal leverandør af cykelstativer blev fundet gennem ’datingportal’

8. november 2017

 

Runarsson A/S skal levere cykelstativer til hele letbanestrækningen. Firmaet er fundet gennem Odense Letbanes Leverandørportal, som man stadig kan tilmelde sig.

 

Alle de kommende letbanestationer skal have cykelparkering. Derfor har Odense Letbane netop skrevet kontrakt med den lokale stål- og montagevirksomhed, Runarsson A/S, om at lave cykelstativer til hele strækningen. Ifølge letbanens VVM-godkendelse drejer det sig om stativer til mindst 1815 cykler.

 

Firmaet Runarsson A/S, som har base i Seden, er fundet via Odense Letbanes Leverandørportal. Leverandørportalen er en slags ’datingportal’, der er lavet for, at mulige underleverandører kan gøre opmærksom på sig selv over for letbanens store entreprenører.

 

Men Odense Letbane kan også selv bruge databasen, når det gælder mindre bygherreleverancer, der ikke kræver en stor og kompliceret udbudsproces. For eksempel cykelstativer – eller andet byrumsudstyr som bænke, affaldsspande og askebægre.

 

 

God konkurrence om at drifte og vedligeholde letbanen

 

 

Hermann Runarsson, der er direktør for Runarsson A/S, skrev firmaet op i databasen for cirka to år siden.

 

- Dengang var vi et nystiftet firma, så jeg gik jeg jagt efter ordrer. De kommer jo ikke af sig selv. Jeg undersøgte markedet og gik blandt andet ind på letbanens hjemmeside, hvor jeg fandt Leverandørportalen. Jeg vidste, at der på et tidspunkt nok skulle komme noget, der var relevant for os, siger Hermann Runarsson og fortsætter:

 

- Så for noget tid siden blev jeg ringet op af Odense Letbane, som spurgte, om det ville passe os at afgive et tilbud på cykelstativer til letbanen. Det er dejligt, at vi nu har vundet ordren.

 

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

undefined

Det er cykelstativer af denne type, som også står foran blandt andet Musikbiblioteket, Runarsson A/S skal levere til letbanen.

 

 

Runarsson A/S vandt kontrakten i konkurrence med tre øvrige firmaer, som ligeledes er blevet indbudt til at byde på opgaven med at lave cykelstativer.

 

Fabrikken i Seden har to et halvt år på bagen og cirka 25 ansatte. Firmaet blev stiftet af Hermann Runarsson og en række kolleger på den daværende Weiss-fabrik, der besluttede at tage skeen i egen hånd, da Weiss lukkede aktiviteterne i Odense ned for at flytte produktionen til Polen. Runarsson A/S laver i dag specialbygget stålkonstruktion og teknisk montage til eksempelvis fjernvarme- og vandværker.

 

 

Zoom helt tæt på: Sådan bliver letbanen i dit nabolag

 

 

- Leverancen af cykelstativer til letbanen er ikke den største i vores ordrebog. Men vi kan bruge den til at fylde huller i kalenderen og holde vores folk i gang, forklarer Hermann Runarsson:

 

- Men vi håber selvfølgelig på at få flere ordrer i letbaneprojektet. Vi kan for eksempel hjælpe med at fremstille eller tilpasse stålelementer fra udlandet.

 

Muligheden er der, for det er først nu, Odense Letbanes Leverandørportal for alvor begynder at komme i spil som værktøj for letbanens store entreprenører. Det gælder især spanske Comsa, der fra næste år skal stå for sporarbejdet, bygge stationer og lave letbanens tekniske installationer.

 

Derfor kan firmaer, som gerne vil være underleverandør til letbaneprojektet stadig nå at skrive sig op i databasen. Den findes på odenseletbane.dk/supplier-portal 

 

 

Odense Letbanes Leverandørportal

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Kong Vinter har et fast greb om byen denne formiddag. Men det standser ikke IC-toget til Jylland. Om… Kong Vinter har et fast greb om byen denne formiddag. Men det standser ikke IC-toget til Jylland. Om få år vil der køre letbane henover Middelfartvejsbroen, så der kommer tog i flere etager. #byenibevægelse #odenseby#dsb Lysende kunst i Eventyrhaven i anledning af 150-året for H.C. Andersen som æresborger i Odense. Byen… Lysende kunst i Eventyrhaven i anledning af 150-året for H.C. Andersen som æresborger i Odense. Byen er i sandhed i bevægelse denne blæsende decemberaften og fyldt med liv i bymidten og langs med det kommende letbanetracé på Albanigade.#byenibevægelse #odenseby #hca Fortovet på Højstrupvej skal flyttes for at give plads til letbanen. Derfor ser vejen ud som den gør… Fortovet på Højstrupvej skal flyttes for at give plads til letbanen. Derfor ser vejen ud som den gør frem til nytår, hvor arbejdet flytter over i modsatte side. Så er de nye kørebaner, der skal laves. #højstrupvej #byenibevægelse #odenseletbane Letbaneprojektet giver ledige odenseanere mulighed for at stifte bekendtskab med bygge- og anlægsbra… Letbaneprojektet giver ledige odenseanere mulighed for at stifte bekendtskab med bygge- og anlægsbranchen. Det gælder for eksempel Frank, som lige nu er i løntilskudsjob med håb om fastansættelse hos entreprenørfirmaet Munck, der omlægger kabler på Campusvej. Odense Letbane har via en aftale med Byg Til Vækst forpligtet sig til, at 10 procent af de beskæftigede på anlægsarbejdet skal være lærlinge eller ledige i såkaldte snusepraktikker. #byenibevægelse #odenseby #bygtilvækst Nyt lys over Højstrupvej. Energi Fyn sætter nye energivenlige LED-lygtepæle op i sydsiden, da letban… Nyt lys over Højstrupvej. Energi Fyn sætter nye energivenlige LED-lygtepæle op i sydsiden, da letbanen skal køre i den nordlige side. De bliver med det såkaldte Københavner-armatur😊 #byenibevægelse #odenseby#bolbro Naboen har sat en 70 meter høj kran op. Nu begynder bygningen af TBT Tower endelig😊 Naboen har sat en 70 meter høj kran op. Nu begynder bygningen af TBT Tower endelig😊 I letbanen er vi hoppet med på kaffedillen og har investeret i en kaffetragt, så vi nu kan servere æ… I letbanen er vi hoppet med på kaffedillen og har investeret i en kaffetragt, så vi nu kan servere ægte, friskbrygget drypkaffe til gæsterne i vores skurvognsudstilling😊 Kig forbi Højstrupvej man-tor mellem 13-17 i denne og næste uge - og få en kaffe og en snak om letbanen. Ny vej på vej til Rismarksvænget. Den skaber plads til letbanestationen i Højstrup - og sikrer bedre… Ny vej på vej til Rismarksvænget. Den skaber plads til letbanestationen i Højstrup - og sikrer bedre adgangsforhold til den gamle Højstrupskole. #byenibevægelse #odenseletbane #odenseby #rismarksvej Pølsevogn og letbaneplakat ved aftentid. Budskabet om at vi nu for alvor bygger letbane er ude i hel… Pølsevogn og letbaneplakat ved aftentid. Budskabet om at vi nu for alvor bygger letbane er ude i hele byen i denne uge. #byenibevægelse #odenseby Mandag morgen byder på et Odense indhyllet i tåge. Her på Nyborgvej er både letbanearbejdet og Sankt… Mandag morgen byder på et Odense indhyllet i tåge. Her på Nyborgvej er både letbanearbejdet og Sankt Knuds Kirke i horisonten udvisket for en stund. #byenibevægelse #odenseletbane #odenseby #mandagmorgen Letbanen er med på Studiestartsmessen på SDU i Odense sammen med SDU Plan & Byg. Sammen fortæller vi… Letbanen er med på Studiestartsmessen på SDU i Odense sammen med SDU Plan & Byg. Sammen fortæller vi nye studerende og andre interesserede om udviklingsplaner og ny infrastruktur i campus-området. Besøg i dag til kl 15 og i morgen fra 9-15. #sdu #studiestartsmesse #byenibevægelse #odenseby - Vi har besøgt Stadler, som håndbygger letbanevogne på en fabrik lidt uden for Berlin. Stadler skal… - Vi har besøgt Stadler, som håndbygger letbanevogne på en fabrik lidt uden for Berlin. Stadler skal også bygge de i alt 16 nye letbanetog til Odense, når vi får det endelige design helt på plads. #letbanen #stadler #byenibevægelse #odenseby
Nyheder
×