Nabo til vejarbejdet
Udbud

M.J. Eriksson vinder tredje kontrakt på letbanens anlægsarbejde

2. oktober 2017

 

M.J. Eriksson A/S skal stå for alt det indledende anlægsarbejde, der skal skabe plads til letbanen, på strækningen mellem Nyborgvej og Hjallese Station. Entreprenørfirmaet har netop vundet den tredje kontrakt ud af fire mulige på arbejdet med at flytte vejbaner, cykelstier og fortove.

 

 

På den nordlige del Ørbækvej er M.J. Eriksson A/S godt i gang med at anlægge nye vejbaner, cykelstier og fortove for at skabe den fornødne plads til letbanens kommende spor og stationer. Senere på året kan entreprenørfirmaet fortsætte arbejdet med at bane vej for letbanen på den sydlige del af Ørbækvej.

 

Det står klart, efter af Odense Letbane P/S mandag 2. oktober har underskrevet kontrakt med M.J. Eriksson A/S om det indledende vejarbejde på strækningen Ørbækvej Syd – Niels Bohrs Alle – Campusvej. M.J. Eriksson har vundet entreprisen med et bud på 28,4 millioner kroner i et udbud, hvor yderligere fem danske entreprenører deltog.

 

- Vi har haft nogle tilfredsstillende udbud af det indledende vejarbejde, der skal bane vej for letbanen. Også det seneste er faldet tilfredsstillende ud og holder sig inden for budgettet. Det giver os en stærk tro på, at vi kan få lavet anlægsarbejdet til tiden og til pengene, siger Mogens Hagelskær, der er administrerende direktør for Odense Letbane P/S.

 

 

Zoom helt tæt på: Sådan bliver letbanen i dit nabolag

 

 

Det står også klart, at M.J. Eriksson nu kommer til at stå for arbejdet med at bane vej for letbanen på hele strækningen mellem Nyborgvej og den sydlige endestation i Hjallese.

 

Det er nemlig den tredje anlægskontrakt, som entreprenørfirmaet sikrer sig på det odenseanske letbaneprojekt – ud af de fire, som indtil videre er blevet udbudt. Ud over de tre opgaver for Odense Letbane har M.J. Eriksson desuden anlagt de 750 meter letbanetracé, der går gennem det kommende regionshospital, Nyt OUH.

 

- Jeg er meget tilfreds med, at det indtil videre er lykkedes M.J. Eriksson at vinde tre anlægsopgaver for letbanen. At de så samtidigt geografisk ligger i forlængelse af hinanden gør, at vi kan gøre brug af det samme mandskab og maskiner på alle tre opgaver. Det betyder automatisk en optimering af vores ressourcer. Bygherren, Odense Letbane, har selvfølgelig også den fordel, at det ikke er nødvendigt at snakke sammen med tre forskellige entreprenører, siger Johnny Østergaard, der er regionschef for M.J. Eriksson A/S.

 

 

Nu er anlægsarbejdet i gang – og Odense Letbane skifter rolle

 

 

Det forventes, at M.J. Eriksson påbegynder det aktuelle arbejde i november. Kontrakten, som blev underskrevet mandag 2. oktober, handler blandt andet om ombygning af en række store kryds på den sydlige del af Ørbækvej og Niels Bohrs Alle, hvor letbanen skal køre i vejsiden.

 

Derudover skal der omlægges vejbaner på Campusvej, hvor letbanen skal køre i midten af vejen. Endelig skal der bygges en helt ny stitunnel ved Campusvej, som skal føre cyklister og fodgængere, især de mange studerende og ansatte på SDU, sikkert under Niels Bohrs Alle.

 

Odense Letbane mangler fortsat at udbyde de sidste tre af de i alt syv anlægsentrepriser. Ud over de tre, som M.J. Eriksson A/S har sikret sig, vandt Arkil A/S for nyligt den entreprise, som dækker den modsatte ende af letbanen på Rismarksvej og Højstrupvej Nord.

 

De sidste tre anlægskontrakter, som handler om at flytte vejbaner, cykelstier og fortove på den centrale del af letbanestrækningen mellem Odense Idrætspark og Nyborgvej, bliver udbudt løbende over de kommende måneder – hvorefter anlægsarbejdet kan gå i gang.

 

 

 

Følg letbanearbejdet i Odense - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Kong Vinter har et fast greb om byen denne formiddag. Men det standser ikke IC-toget til Jylland. Om… Kong Vinter har et fast greb om byen denne formiddag. Men det standser ikke IC-toget til Jylland. Om få år vil der køre letbane henover Middelfartvejsbroen, så der kommer tog i flere etager. #byenibevægelse #odenseby#dsb Lysende kunst i Eventyrhaven i anledning af 150-året for H.C. Andersen som æresborger i Odense. Byen… Lysende kunst i Eventyrhaven i anledning af 150-året for H.C. Andersen som æresborger i Odense. Byen er i sandhed i bevægelse denne blæsende decemberaften og fyldt med liv i bymidten og langs med det kommende letbanetracé på Albanigade.#byenibevægelse #odenseby #hca Fortovet på Højstrupvej skal flyttes for at give plads til letbanen. Derfor ser vejen ud som den gør… Fortovet på Højstrupvej skal flyttes for at give plads til letbanen. Derfor ser vejen ud som den gør frem til nytår, hvor arbejdet flytter over i modsatte side. Så er de nye kørebaner, der skal laves. #højstrupvej #byenibevægelse #odenseletbane Letbaneprojektet giver ledige odenseanere mulighed for at stifte bekendtskab med bygge- og anlægsbra… Letbaneprojektet giver ledige odenseanere mulighed for at stifte bekendtskab med bygge- og anlægsbranchen. Det gælder for eksempel Frank, som lige nu er i løntilskudsjob med håb om fastansættelse hos entreprenørfirmaet Munck, der omlægger kabler på Campusvej. Odense Letbane har via en aftale med Byg Til Vækst forpligtet sig til, at 10 procent af de beskæftigede på anlægsarbejdet skal være lærlinge eller ledige i såkaldte snusepraktikker. #byenibevægelse #odenseby #bygtilvækst Nyt lys over Højstrupvej. Energi Fyn sætter nye energivenlige LED-lygtepæle op i sydsiden, da letban… Nyt lys over Højstrupvej. Energi Fyn sætter nye energivenlige LED-lygtepæle op i sydsiden, da letbanen skal køre i den nordlige side. De bliver med det såkaldte Københavner-armatur😊 #byenibevægelse #odenseby#bolbro Naboen har sat en 70 meter høj kran op. Nu begynder bygningen af TBT Tower endelig😊 Naboen har sat en 70 meter høj kran op. Nu begynder bygningen af TBT Tower endelig😊 I letbanen er vi hoppet med på kaffedillen og har investeret i en kaffetragt, så vi nu kan servere æ… I letbanen er vi hoppet med på kaffedillen og har investeret i en kaffetragt, så vi nu kan servere ægte, friskbrygget drypkaffe til gæsterne i vores skurvognsudstilling😊 Kig forbi Højstrupvej man-tor mellem 13-17 i denne og næste uge - og få en kaffe og en snak om letbanen. Ny vej på vej til Rismarksvænget. Den skaber plads til letbanestationen i Højstrup - og sikrer bedre… Ny vej på vej til Rismarksvænget. Den skaber plads til letbanestationen i Højstrup - og sikrer bedre adgangsforhold til den gamle Højstrupskole. #byenibevægelse #odenseletbane #odenseby #rismarksvej Pølsevogn og letbaneplakat ved aftentid. Budskabet om at vi nu for alvor bygger letbane er ude i hel… Pølsevogn og letbaneplakat ved aftentid. Budskabet om at vi nu for alvor bygger letbane er ude i hele byen i denne uge. #byenibevægelse #odenseby Mandag morgen byder på et Odense indhyllet i tåge. Her på Nyborgvej er både letbanearbejdet og Sankt… Mandag morgen byder på et Odense indhyllet i tåge. Her på Nyborgvej er både letbanearbejdet og Sankt Knuds Kirke i horisonten udvisket for en stund. #byenibevægelse #odenseletbane #odenseby #mandagmorgen Letbanen er med på Studiestartsmessen på SDU i Odense sammen med SDU Plan & Byg. Sammen fortæller vi… Letbanen er med på Studiestartsmessen på SDU i Odense sammen med SDU Plan & Byg. Sammen fortæller vi nye studerende og andre interesserede om udviklingsplaner og ny infrastruktur i campus-området. Besøg i dag til kl 15 og i morgen fra 9-15. #sdu #studiestartsmesse #byenibevægelse #odenseby - Vi har besøgt Stadler, som håndbygger letbanevogne på en fabrik lidt uden for Berlin. Stadler skal… - Vi har besøgt Stadler, som håndbygger letbanevogne på en fabrik lidt uden for Berlin. Stadler skal også bygge de i alt 16 nye letbanetog til Odense, når vi får det endelige design helt på plads. #letbanen #stadler #byenibevægelse #odenseby
Nyheder
×