Nabo til vejarbejdet
Trafik

Mandag 12. september lukkes enden af Roesskovsvej og L. A. Rings Vej midlertidigt

9. september 2016

 

På grund af gravearbejde er det fra mandag 12. september nødvendigt at lukke af for biltrafik for enden af to veje i Odense: Roesskovsvej lukkes af mod Middelfartvej, mens L. A Rings Vej lukkes af mod Ørbækvej.

 

Begge steder skal der omlægges forsyningsledninger ved det nærliggende kryds.

 

VandCenter Syd skal omlægge kloakrør for enden af L. A. Rings Vej, og Fjernvarme Fyn skal omlægge fjernvarmerør for enden af Roesskovsvej – som en del af forberedelserne til det kommende letbanebyggeri.

 

 

Følg arbejdet på Middelfartvej og tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Derfor bliver der lukket af for ind- og udkørsel mellem Roesskovsvej og Middelfartvej – samt mellem L. A. Rings Vej og Ørbækvej. Lukningen gælder fra mandag 12. september, og indtil arbejdet er overstået.

 

På Roesskovsvej forventes arbejdet ved krydset at vare 1 – 2 måneder. For L. A. Rings Vejs vedkommende vil arbejdet vare cirka fem uger.

 

Her er der et særligt forhold omkring adgangen til butikkerne, blandt andre Fakta, på hjørnet af L. A. Rings Vej og Ørbækvej. I den første fase af arbejdet vil der være indkørsel til butikstorvets P-plads fra L. A. Rings Vej, mens indkørslen i anden fase af arbejdet bliver direkte fra Ørbækvej.

 

Cyklister og fodgængere vil som altid kunne komme frem, mens arbejdet står på.

 

 

Følg arbejdet på Ørbækvej og tilmeld dig nyhedsbrevet her 

  

Se kort over begge stykker gravearbejde herunder - med anvisning af omkørselsmuligheder:

 

 

undefined

 

 

undefined

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×