Nabo til vejarbejdet
Sporarbejde

Mere end 3000 tons stål: Kom tæt på letbanens skinner

25. april 2019

 

Skinner er et helt centralt element af en letbane. Det er skinnerne, der sikrer den hurtige og komfortable fremfærd. Og det er skinnerne, der hjælper med at tiltrække investorer.

Men skinner er ikke bare skinner. Togskinner kan groft opdeles i to hovedtyper.

Den ene type er såkaldte flat bottom rails, altså fladbundede skinner, som også går under betegnelsen 'vignole-skinner'. Det er dem, man typisk forbinder med jernbaner. Når man skærer sådan en vignole-skinne over, vil profilen være symmetrisk og minde lidt om en ludobrik.

Det er her, de adskiller sig fra den anden hovedtype af skinner: Grooved rails, som er skinner med en dyb rille.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)

 

Denne skinnetype har en anderledes tværsnitsprofil, som ikke er helt nem at beskrive. Men det er rillen, der gør forskellen.

Disse skinner er nemlig beregnet til at blive lagt i overfladen, så man kun oplever selve rillen som en fordybning. Modsat vignole-skinner, som bliver lagt oven på jorden – og altså rager op.

 

Master til kørestrøm bliver i flot design - de første er nu sat op

 

Bybaner, som for eksempel Odense Letbane, er en integreret del af byens infrastruktur. Mange steder skal det være muligt at krydse sporet i bil, på cykel eller med barnevogn. Og så udgør en skinne, der stikker 15 centimeter op fra den øvrige belægning, en stor barriere.

Derfor er bybaner lige siden de gamle sporvognes dage som hovedregel blevet anlagt med 'rilleskinner'.

Til Odense Letbane skal der lægges i alt cirka 3300 skinner, som hver vejer cirka et ton.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)


Den øverste del af skinnerne (den fremtidige synlige del) er afdækket med tape, så den nederste del af skinnerne kan blive sprøjtet med isoleringsmaterialet Editack. Malertapen bliver fjernet inden montering. Foto: Kennett Krebs

 

Den nederste del af skinnerne, som man ikke kommer til at kunne se, bliver sprøjtemalet med polyurethan-massen ’Editack’. Den virker stærkt strømisolerende og påføres for at undgå krybestrøm.

Skinnerne bliver også pakket ind i isolerende gummi. Tilsammen skaber det en kraftig isolering, som også er med til at beskytte den omgivende beton og øvrige omgivelser mod trykpåvirkninger.

Hvor letbanen kører tæt på nabobygningernes facader, er der desuden krav om yderligere vibrationsdæmpning. Den består af en tyk gummimåtte, som bliver lagt mellem letbanens betonfundament og det betonlag, som skinnerne er støbt fast i.

 

Sådan foregår sporarbejdet frem mod letbanens åbning

 

Skinnerne bliver lagt ved, at de først bliver hængt op i bukke og justeret i forhold til hinanden, så de hænger helt rigtigt. Derefter bliver der støbt beton op omkring skrueankre, som er monteret på skinnerne på forhånd.

Til sidst bliver den endelige belægning mellem skinnerne lagt, så der kun forekommer en rille i overfladen.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)


Skinnerne, som er pakket ind i gummiisolering, bliver først hængt op i bukke (til højre i billedet). Derefter bliver der støbt beton op omkring (til venstre i billedet).

 

Belægningen mellem skinnerne vil være fast ved stationerne, samt hvor der er krydsende trafik. Det samme gælder omkring Odense Banegård Center samt ned gennem den nye bymidte på den lukkede Thomas B. Thriges Gade, hvor der bliver lagt klinker mellem skinnerne.

På resten af strækningen kommer der et lag jord med græs, så letbanen på store dele af strækningen kommer til at trække et grønt spor gennem byen.

 

VIDEO: Første skinne støbt fast ved Nyt OUH

 

FAKTA OM ODENSE LETBANES SKINNER

- En standardskinne er 18 meter lang

- Længden varierer dog, især i kurver, hvor skinnerne typisk er 10-14 meter

- En enkelt standardskinne vejer 972 kilo, altså lige knap et ton

- Der bliver lagt i alt cirka 3300 skinner igennem Odense

- Skinnerne bliver produceret af stålværket ArcelorMittal i Luxembourg

- De kommer med tog til Kolding, hvorfra de kører med lastbil til Odense

 

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×