Nabo til vejarbejdet
Ledningsflytninger

Mindre gravearbejde på Nyborgvej hen over ferien

13. juli 2017

 

 

Omlægningen af fjernvarmerør på Nyborgvej er nu afsluttet på stykket mellem Ejbygade og Palnatokesvej. Derfor bliver strækningen asfalteret, så vejen igen kan bruges i den fulde bredde.

 

 

Herefter holder fjernvarmearbejdet sommerferie frem til mandag 7. august, hvor entreprenøren forventes at vende tilbage og omlægge de sidste fjernvarmerør – på strækningen mellem Palnatokesvej og Frederiksgade.

 

I løbet af juli forventes arbejdet med at flytte de ”bløde” kabler på Nyborgvej at gå i gang. Det handler om eksempelvis el-, internet-, antenne-, og telekabler. Dette arbejde er dog mindre indgribende end de forudgående gravearbejder. Derfor forventes trafikken ikke at blive påvirket i samme grad hen over sommeren.  

 

De samlede omlægninger af rør og ledninger forud for letbanebyggeriet forventes afsluttet til december. Derefter bliver der en pause på cirka tre måneder, inden arbejdet begynder med at flytte fortove, cykelstier og vejbaner for at gøre plads til letbaneskinner og stationer på Nyborgvej.

 

 

Følg arbejdet på Nyborgvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×