Nabo til vejarbejdet
Letbanen i drift
Mød os

Mobil udstilling flytter til Kongensgade

16. marts 2018

 

Odense Letbanens mobile udstilling er klar til at rykke videre fra SDU til Odense C. Derfor kan du fra mandag 19. marts og to uger frem besøge udstillingen i Kongensgade.

 

Udstillingen er placeret i den nordlige del af Kongensgade – ud mod krydset til Østre og Vestre Stationsvej og altså tæt på den kommende letbanestation.

 

Åbningstiderne er mandag til torsdag i tidsrummet klokken 13.00-17.00. Bemærk, at sidste åbningsdag er onsdag 28. marts på grund af påsken.

 

 

Zoom helt tæt på: Sådan bliver letbanen i dit nabolag

 

 

(Artiklen fortsætter under videoen)

 

Letbanen vil forandre Odense. Arbejdet med at lave nye veje, cykelstier og fortove langs letbanen er godt i gang i det meste af byen – men det kan stadig være svært at forestille sig, præcis hvordan letbanen kommer til at ændre bybilledet, og hvilken betydning den får for den fortsatte byudvikling i Odense.

 

Odense Letbanes mobile udstilling, der er indrettet i en renoveret skurvogn, kan hjælpe dig med at få et bedre indblik. Både i baggrunden for, hvorfor byrådet har besluttet at bygge letbanen, i hvordan det kommende anlægs- og sporarbejde vil forløbe, samt i hvordan hverdagen med letbanen bliver i fremtiden.

 

Udstillingen er altid bemandet med en medarbejder fra Odense Letbane. Derfor har du god mulighed for at lære mere om projektet og få svar dine spørgsmål.

 

Læs mere om Odense Letbanes mobile udstilling på odenseletbane.dk/udstilling, hvor der også løbende bliver informeret om, hvor udstillingen befinder sig.

 

 

Læs mere om den mobile udstilling her

 

 

 

 

undefined

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×