Om Odense Letbane
Nabo til vejarbejdet
Mød os

Morgenbrød til de friske: Ny tunnel under Niels Bohrs Alle åbner onsdag

21. september 2018

 

Onsdag 26. september åbner den nye tunnel, som skal føre cyklister og fodgængere trygt under Niels Bohrs Alle ved Campusvej.

Tunnelen forbinder cykelstierne på Campusvej, Rødegårdsvej og Niels Bohrs Alle så bløde trafikanter fremover nemt og sikkert kan komme til og fra SDU, Cortex Park, Videnbyen og det kommende Nyt OUH, som netop nu er ved at blive bygget syd for SDU.

Samtidig med tunnelåbningen bliver den langsgående cykelsti på Niels Bohrs Alle også genåbnet.

 

Temaet er bestemt - nu skal du sætte navn på letbanetogene

 

Onsdag morgen vil folk fra Odense Letbane og Cyklisternes By samt by- og kulturrådmand Jane Jegind sige tak for tålmodigheden til de mange studerende på cykel, der kører gennem tunnelen på åbningsdagen.

Det sker med en pose morgenbrød – der er medbragt i alt 1000 bagerposer til de morgenfriske cyklister.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)


De mange tons tunge betonelementer til den nye tunnel blev lagt ned i juni 2018.

 

Selvom stitunnellen er klar, er arbejdet ikke helt afsluttet endnu. I løbet af oktober bliver tunnelen udsmykket.

Den nye tunnel er et såkaldt tilkøb til letbaneprojektet, som Odense Kommune har bestilt os Odense Letbane. Ved at bygge tunnelen som en del af letbaneprojektet kan man sikre den bedst mulige udførelse i forhold til det øvrige letbanebyggeri. 

Letbanen skal køre ad Niels Bohrs Alle og svinge ind ad Campusvej mod universitetet og det nye regionshospital, Nyt OUH.

På hjørnet af Campusvej og Niels Bohrs Allé bliver der placeret en letbanestation med navnet ’Cortex Park’. Længere henne ad Niels Bohs Alle, tæt på Ørbækvej, skal ligge endnu en station, som får navnet ’Bilka’.

 

Følg arbejdet på Campusvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

Relaterede nyheder

  • Kortvarig spærring af Albanibroen

    Kortvarig spærring af Albanibroen

    Onsdag 21. april bliver vejbanerne på Albanibroen kortvarigt spærret mellem klokken 09.00 og klokken 12.00, da letbanens entreprenør skal montere ophæng til kørestrømsmaster.
    20. april 2021
  • Første tur med letbanen til IKEA

    Første tur med letbanen til IKEA

    I dyb frost og sne testkørte letbanen strækningen fra Hjallese til IKEA station for første gang i starten af februar. På 'line check'et' blev spor og signaler tjekket grundigt i gåtempo.
    12. februar 2021
  • Letbanen skaber nye investeringer

    Letbanen skaber nye investeringer

    Barfoed Group bygger 46 nye ungdomsboliger på Nyborgvej, der forventes klar til indflytning ved studiestart i september 2022, skriver Fyens.dk. Ejendomsselskabet har købt grunden af Odense Letbane.
    26. marts 2021
  • Odense Letbane åbner ved årsskiftet

    Odense Letbane åbner ved årsskiftet

    Efter mere end ét års intens indsats for at mindske konsekvenserne af covidsituationen på anlægget af Odense Letbane, har letbanens hovedentreprenør, spanske Comsa, meddelt, at åbningen ikke kan ske til september.
    16. marts 2021

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse