Nabo til vejarbejdet
Parkering

Nu bliver område ved motorvejen gjort klar til P-plads for letbanens brugere

19. januar 2017

 

På hjørnet af Munkebjergvej og Hestehaven er nedrivningen af en række ældre telthaller og industribygninger nu begyndt. Formålet er at gøre plads til et nyt parkeringsanlæg med mulighed for holdepladser for eksempelvis turistbusser – og en tilhørende letbanestation.

 

Ideen er, at pendlere, besøgende i Odense samt ansatte og brugere af universitetet og det nye regionshospital skal have nemt ved at parkere tæt ved motorvejsafkørslen – og derefter springe på letbanen med mål på Nyt OUH, SDU eller én af de andre af de i alt 26 stationer, som kommer til at ligge på letbanens strækning igennem Odense.

 

Det nye P-anlæg kommer til at ligge på nordsiden af Hestehaven. På sydsiden af Hestehaven, hvor Rolunds Fabrikker tidligere havde en testbane, skal letbanens store vedligeholdelses- og kontrolcenter ligge. Det bliver samlingssted for overvågning af driften samt vedligeholdelse, rengøring og parkering af letbanetogene, når dagens sidste tur er afsluttet.

 

 

Klar til at bygge letbanen: 2016 i ord og billeder

 

 

Det er virksomheden L&H Rørbygs gamle bygninger, der nu er i gang med at blive nedbrudt. Virksomheden flyttede ud i 2015 og er siden blevet fusioneret med den store teknikkoncern Kemp & Lauritzen på en ny adresse i Hjallese.

 

- Det er en super proces at have fået ryddet op og flyttet. I de nye rammer har vi tænkt tværfagligheden meget mere ind, og folk kommer automatisk til at lære hinanden bedre at kende. Det er vigtigt i forhold til at skabe det bedst mulige team til at løse kundernes tekniske udfordringer. Og vi satser på, at teamet bliver meget større de kommende år, sagde regionschef Søren Bjerrum Larsen dengang til Lokalavisen Odense – med henvisning til den rivende byudvikling i Odense.

 

Parkeringspladsen samt det nye vedligeholdelses- og kontrolcentret bliver bygget samtidig med selve letbanen og vil stå færdige inden åbningen i slutningen af 2020. 

 

 

Følg arbejdet i Hjallese - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×