Nabo til vejarbejdet
Letbanen i drift
Anlægsarbejde

Nu bliver trafikken på Østre Stationsvej ført bag om banegården

18. maj 2018

 

Om et par år vil pladsen foran Odense Banegård Center ikke være til at kende igen. I stedet for en firesporet vej vil der opstå et nyt byrum, som er forbeholdt bløde trafikanter og kollektiv trafik – med letbanens vigtigste station i centrum.

 

For at trafikken stadig kan flyde på den vigtige vej i Odense C har Odense Letbane hen over de seneste måneder ombygget den tidligere busterminal ved Østre Stationsvej, hvor der er blevet nyanlagt vejbaner, cykelsti og fortov, så trafikken kan blive ledt bagom.

 

 

Se billederne: Letbanen bliver Odenses egen

 

 

Dette arbejde er nu færdigt, og fra nu af handler det i stedet om forandringerne på banegårdens forplads. Med andre ord har Odenses fremtidige centrale knudepunkt for kollektiv trafik nået en milepæl.

 

Fra tirsdag 22. maj bliver trafikken derfor ledt bagom gennem den tidligere busterminal. Dette gælder for bilister, der kører i begge retninger på Østre Stationsvej – samt for cyklister, der kører fra øst mod vest.

 

 

(Artiklen fortsætter under kortet)

 

undefined

 

 

Foran Odense Banegård Center kan cyklister i østgående retning stadig passere arbejdsarealet – og senere letbanestationen.

 

Ændringen er permanent, og odenseanerne skal derfor vænne sig til en ny trafiksituation omkring Odense Banegård Center. Generelt vil der være ændrede forhold for alle typer af trafikanter, og det kan derfor tage lidt tid at få arbejdet det hele på plads.

 

Bilister, der skal sætte passagerer af, har fremover mulighed for at gøre det på særlige afsætningspladser på det nyindrettede vejareal bagom banegården.

 

 

Ingen alvorlige ulykker - sikkerhed er alfa og omega

 

 

Der er indtil videre adgang til parkeringspladsen ved Jysk Fynske Medier fra vest på Østre Stationsvej. Muligvis vil det skifte senere.

 

Den midlertidige busterminal over for det gamle musikbibliotek forbliver frem til efter sommerferien. Nogle buspassagerer skal dog finde nye veje, da fortovet umiddelbart foran banegården bliver spærret af til arbejdsareal.

 

Samtidig med at trafikken bliver omlagt på Østre Stationsvej, bliver den nordlige ende af Nørregade ensrettet mod nord – af hensyn til fjernvarmearbejde i krydset. Det betyder, at man kun kan køre ud fra Nørregade til Østre Stationsvej.

 

Denne ensretning forventes at blive ophævet igen efter cirka halvanden måned. I mellemtiden kan man som bilist benytte Jernbanegade og Slotsgade som omkørsel til Nørregade.

 

Husk at du altid kan finde nærmeste omkørsel på odenserundt.dk, når der er vejarbejde i byen.

 

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Den smukke bevaringsværdige platanallé på Middelfartvej skal selvfølgelig blive stående langs letban… Den smukke bevaringsværdige platanallé på Middelfartvej skal selvfølgelig blive stående langs letbanen. Nogle af træerne må dog flyttes et par meter, for at der er plads til letbanestationen. Heldigvis findes der en sej maskine, så træerne kan flyttes med rodnet og hele molevitten, så de kan gro videre et nyt sted 👌🏻 (foto: @kennett_krebs) #byenibevægelse #odenseletbane #odenseby Vi gør klar til at guide cyklister til SDU rundt, når semesteret begynder i morgen. Campusvej er nem… Vi gør klar til at guide cyklister til SDU rundt, når semesteret begynder i morgen. Campusvej er nemlig spærret for cykler pga letbanearbejde og ny opførelse af ny tunnel til cyklister til campus. #byenibevægelse #cyklisternesby #odenseby I Bergen forstår de at navngive stationerne, så man får lyst til at besøge dem... også selvom det re… I Bergen forstår de at navngive stationerne, så man får lyst til at besøge dem... også selvom det regner (hvad det gør ca 300 dage om året)☔️😅#byenibevægelse #bergenbybane #bergenby I Bergen Bybane har de været kreative med sproget i håb om at få passagererne til at tage mere hensy… I Bergen Bybane har de været kreative med sproget i håb om at få passagererne til at tage mere hensyn til hinanden. #byenibevægelse #bergenby #bybanen Det sidste trafikværn bliver placeret på Vestre Stationsvej, som nu er ensrettet mod øst. Det marker… Det sidste trafikværn bliver placeret på Vestre Stationsvej, som nu er ensrettet mod øst. Det markerer startskuddet på letbanearbejdet på stationsvejene, som kommer til at undergå store forandringer i de kommende år. Der bliver bygget boliger og erhverv på livet løs langs letbaneruten ind mod centrum. #odenseby #byenibevægelse #nyodense Kong Vinter har et fast greb om byen denne formiddag. Men det standser ikke IC-toget til Jylland. Om… Kong Vinter har et fast greb om byen denne formiddag. Men det standser ikke IC-toget til Jylland. Om få år vil der køre letbane henover Middelfartvejsbroen, så der kommer tog i flere etager. #byenibevægelse #odenseby#dsb Lysende kunst i Eventyrhaven i anledning af 150-året for H.C. Andersen som æresborger i Odense. Byen… Lysende kunst i Eventyrhaven i anledning af 150-året for H.C. Andersen som æresborger i Odense. Byen er i sandhed i bevægelse denne blæsende decemberaften og fyldt med liv i bymidten og langs med det kommende letbanetracé på Albanigade.#byenibevægelse #odenseby #hca Fortovet på Højstrupvej skal flyttes for at give plads til letbanen. Derfor ser vejen ud som den gør… Fortovet på Højstrupvej skal flyttes for at give plads til letbanen. Derfor ser vejen ud som den gør frem til nytår, hvor arbejdet flytter over i modsatte side. Så er de nye kørebaner, der skal laves. #højstrupvej #byenibevægelse #odenseletbane Letbaneprojektet giver ledige odenseanere mulighed for at stifte bekendtskab med bygge- og anlægsbra… Letbaneprojektet giver ledige odenseanere mulighed for at stifte bekendtskab med bygge- og anlægsbranchen. Det gælder for eksempel Frank, som lige nu er i løntilskudsjob med håb om fastansættelse hos entreprenørfirmaet Munck, der omlægger kabler på Campusvej. Odense Letbane har via en aftale med Byg Til Vækst forpligtet sig til, at 10 procent af de beskæftigede på anlægsarbejdet skal være lærlinge eller ledige i såkaldte snusepraktikker. #byenibevægelse #odenseby #bygtilvækst Nyt lys over Højstrupvej. Energi Fyn sætter nye energivenlige LED-lygtepæle op i sydsiden, da letban… Nyt lys over Højstrupvej. Energi Fyn sætter nye energivenlige LED-lygtepæle op i sydsiden, da letbanen skal køre i den nordlige side. De bliver med det såkaldte Københavner-armatur😊 #byenibevægelse #odenseby#bolbro Naboen har sat en 70 meter høj kran op. Nu begynder bygningen af TBT Tower endelig😊 Naboen har sat en 70 meter høj kran op. Nu begynder bygningen af TBT Tower endelig😊 I letbanen er vi hoppet med på kaffedillen og har investeret i en kaffetragt, så vi nu kan servere æ… I letbanen er vi hoppet med på kaffedillen og har investeret i en kaffetragt, så vi nu kan servere ægte, friskbrygget drypkaffe til gæsterne i vores skurvognsudstilling😊 Kig forbi Højstrupvej man-tor mellem 13-17 i denne og næste uge - og få en kaffe og en snak om letbanen.
Nyheder
×