Om Odense Letbane
Nabo til letbanen
Anlægsarbejde

Ny forplads og parkeringsareal foran Idrætsparken åbnet

19. januar 2021

 

Minusgrader og Corona-restriktioner var med til at gøre åbningen af den nye plads foran Idrætsparken til en stilfærdig begivenhed på en råkold januardag i sidste uge. Men når der igen kommer gang i idrætslivet, kan sportsudøvere og andre gæster glæde sig over, at omdannelsen af den gamle parkeringsplads foran Idrætsparken er færdig.

- Det er blevet rigtigt godt med et super spændende areal foran idrætshallen, som vi glæder os til at tilbyde vores gæster, og som vi forventer rigtigt meget af specielt i sommermånederne. Det betyder, at vores gæster nu igen kan benytte parkeringsarealerne, siger Rune Bille, som er chef for Fritid og Folkeoplysning i Odense Kommune.

Det nyetablerede areal foran hovedindgangen rummer i alt cirka 30 ordinære p-pladser, handicap-p-pladser, cykelparkering samt afsætningsplads for busser. Udover de nye p-pladser rummer forpladsen også det nye opholdsområde, der med indbyggede bænke i forskudte niveauer, er lavet som et udendørs venteområde og lokalt mødested, der med al sandsynlighed vil tiltrække liv og aktivitet i sommerhalvåret. Opholdsområdet ligger klos op ad letbanestationen Idrætsparken. En tydeligt markeret gangbane skaber en fodgængervenlig forbindelse til Idrætsparkens hovedindgang.

For bilister er der ind- og udkørsel via Møllemarksvej, mens busser og andre store køretøjer kører ind fra Møllemarksvej, men som de eneste skal krydse letbanesporene og køre ud på Højstrupvej.

 

Nye parkeringsforhold omkring Odense Idrætsparken

 

Udover de nye p-pladser, er der i forbindelse med letbane-byggeriet etableret en stor p-plads med mere end 100 parkeringspladser på modsatte side af Højstrupvej, som blev indviet for et års tid siden. P-arealet foran Odense Stadion blev færdigt i løbet af 2020. Dermed har Odense Letbane stået for at etablere cirka samme antal p-parkeringspladser i området, som der er blevet inddraget i forbindelse med letbane-byggeriet.

Dertil kommer så letbanen, som giver et markant løft af den kollektive trafik i området. Så alt i alt bliver områdets idræts- og fritidstilbud væsentligt mere tilgængelige for både brugere og publikummer i fremtiden. Se galleri nederst på siden.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Odense Letbanes detaljekort, hvor du kan se tegningerne af hele det nu åbnede p-anlæg og forplads foran Idrætsparken.

 

- Vi er utroligt glade for, at der er bygget en dobbeltstation ude ved os. Det betyder, at der kan fragtes store mængder deltagere og tilskuere til de mange kampe, stævner og arrangementer vi afholder i løbet af året, siger Rune Bille.

Hen over de kommende måneder bliver det sidste arbejde udført, når temperaturerne tillader det. Blandt andet skal betonen fuges, og der skal plantes træer rundt omkring på pladsen.

Selve letbanestationen Idrætsparken tages i brug, når letbanen ifølge planen går i drift i efteråret i år. Men allerede i løbet af foråret begynder testkørslen forbi Idrætsparken ud til endestationen ved Tarup Centret.

 

Følg letbanearbejdet - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relaterede nyheder

  • Test af lys på letbanens stationer

    Test af lys på letbanens stationer

    Foreløbigt henlægger letbanens stationerne i mørke. Dog var der forleden test af lyssætningen på den kommende Parkering Odense Syd-station, så lyset kunne ses i praksis og lyskilderne kunne finjusteres.
    12. maj 2021
  • Snart pibler græsset i 10 kilometer letbanespor

    Snart pibler græsset i 10 kilometer letbanespor

    Letbaneprojektet er nu så langt, at den sidste grønne finish kan udføres. Letbaneentreprenøren er nemlig gået i gang med at så græs i sporene på et areal, der svarer til 10 fodboldbaner.
    7. maj 2021
  • Letbanen skærper fokus på kørestrøm

    Letbanen skærper fokus på kørestrøm

    Strømmen er tændt hele tiden. Også selv om der ikke er noget tog i nærheden. Det skal du være opmærksom på, når du bor eller arbejder nær letbanen.
    7. maj 2021
  • Status på letbanebyggeriet i DIT nabolag

    Status på letbanebyggeriet i DIT nabolag

    Letbanens anlægsarbejde fortsætter hele foråret og vil frem mod sommerferien nå et (tæt på) færdigt niveau. Få et overblik overblik over det resterende letbanearbejde i dit lokalområde.
    23. april 2021

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse