Nabo til vejarbejdet
Mennesker

Ny letbanechef ansat for Odense Letbane

1. juli 2012

 

Mogens Hagelskær er udnævnt til ny letbanechef for et af Danmarks første letbaneprojekter, han tiltræder den 1. august 2012.

Letbanen er rygraden i udviklingen af Odense og er afgørende i forhold til at udnytte det fulde vækstpotentiale af de mange investeringer, som vil præge Odense frem til 2020. Derfor er det afgørende, at vi med Mogens Hagelskær nu har fundet den helt rigtige mand til at sikre en god fremdrift og et succesfuldt resultat i forhold til det videre forløb i letbaneprojektet, forklarer Anne Velling, chef for Bystrategisk Stab, Odense Kommune.

Anne Velling fremhæver samtidig Mogens Hagelskærs fokus på inddragelse, motivation og kommunikation som afgørende kompetencer, der skal være med til at drive projektet fremad.

 

- Mogens Hagelskær er meget dialogsøgende, og han har fra sin tid i DSB vist sig som et ledelsesmæssigt talent, der trods sin unge alder - 35 år - har stået i spidsen for komplicerede projekter, som han har forstået at bringe i hus. Han er kendt som en tillidsvækkende leder og samarbejdspartner, der har en god forståelse for såvel sine interessenter som øvrige aktører. Jeg er derfor overbevist om, at Mogens Hagelskær med sin meget åbne tilgang er den rigtige til at lede letbaneprojektet videre, så projektet kan blive succesfuldt gennemført både med hensyn til kommunikation, økonomi, tid og kvalitet, siger Anne Velling.

 

 

Erfaren letbanechef

 

Mogens Hagelskær kommer fra en stilling som chef for DSB Rejsebureau, hvor han har stået i spidsen for en strategisk transformation af organisationen. Han har herudover varetaget stillinger som seniorprojektleder/programleder i DSB S-tog Innovation, IT-projektleder hos Buisness Danmark og IT-uddannelseskonsulent hos Matas A/S.

 

Organisatorisk vil Mogens Hagelskær fra den 1. august 2012 blive placeret i Bystrategisk Stab i Borgmesterforvaltningen, hvor han vil referere til Anne Velling, Chef for Bystrategisk Stab.

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×