Nabo til vejarbejdet
Anlægsarbejde

Ny tunnel ved IKEA er leveret som samlesæt

5. september 2016

 

Den forlængede stitunnel under Ørbækvej ved IKEA er nu ved at tage form. I uge 35 blev betonelementerne, som skal udgøre forlængelsen, leveret og sat op.

 

Løsningen med færdigstøbte elementer er valgt, fordi det er den hurtigste måde at få tunnelen færdig – af hensyn til områdets skolebørn, som bruger tunnelen.

 

Stitunnelen bliver forlænget, fordi letbanen om få år skal køre ad Ørbækvej. Derfor er der brug for et ekstra stykke tunnel i forlængelse af den gamle, så letbanen også kan føres over ved siden af vejbanerne.

 

 

Nye stitunneler ved Ikea og Bilka skal føre bløde trafikanter under letbanen

 

 

Nu fortsætter arbejdet med at fylde jord omkring den nye tunnel. Der skal også laves en trappe op til den kommende letbanestation, som vil ligge lige ved siden af stitunnelen, ud for IKEA’s parkeringsplads.

 

Forventningen er, at tunnelen vil blive genåbnet for cyklister og fodgængere i uge 45.

 

 

Følg arbejdet på Ørbækvej og tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×