Nabo til vejarbejdet
Trafik

Nyborgvej er spærret endnu et par dage ved Ejbygade-krydset

14. november 2016

 

I weekenden har VandCenter Syd arbejdet på at lægge en stor regnvandsledning på tværs af Nyborgvej umiddelbart øst for Ejbygade-krydset. Desværre er man stødt på uforudsete problemer, som har forsinket arbejdet.

 

Mandag morgen er en del trafikanter blevet overrasket over, at Nyborgvej var lukket på den østlige side af krydset mellem Nyborgvej og Ejbygade/Ørbækvej.

 

Lukningen skyldes, at det arbejde, som VandCenter Syd har udført ved krydset i weekenden, ikke er blevet færdig som planlagt, inden mandagens myldretidstrafik satte ind.

 

 

Omkørsel på Nyborgvej og Palnatokesvej i weekenden

 

 

Der er opstået problemer, blandt andet fordi mange kabler og ledninger i jorden har været upræcist oplyst. Det har gjort, at arbejdet med at lægge en ny regnvandsledning med en diameter på to meter på tværs af Nyborgvej, har taget meget længere tid end forventet. Derfor kunne vejen ikke genåbnes som planlagt her til morgen.

 

Bilister skal derfor fortsat bruge Munkerisvej og Ørbækvej som omkørsel, indtil arbejdet er afsluttet, og Nyborgvej bliver genåbnet. Se kortet i bunden af artiklen.

 

 

Nu er vejarbejdet på langs ad Nyborgvej gået i gang

 

 

Busserne har en særlig udfordring på strækningen, og derfor er det aftalt med FynBus og entreprenøren, at der skal være passage for busser fra tirsdag. For info om betydningen for busserne i løbet af mandag henvises til Fynbus’ hjemmeside, www.fynbus.dk.

 

På nuværende tidspunkt kan det ikke siges, præcis hvornår der vil blive åbnet op for al trafik igen. Men håbet er, at Nyborgvej kan genåbnes inden onsdag morgen.

 

Politi og beredskab er informeret om den forlængede vejlukning.

 

 

Følg arbejdet på Nyborgvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

undefined

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×