Nabo til vejarbejdet
Mød os

Nye datoer for guidede cykelture – nu også på hverdagsaftener

8. maj 2017

 

Nye aftenture med guide langs letbanelinjen den sidste mandag i måneden hen over sommeren. Næsten alle søndagsture er nemlig allerede helt fyldt op.

 

 

Odense Letbane har oplevet en massiv interesse for at komme ud at trille en tur på jernhesten og samtidig blive klogere på letbanen. Derfor udvider letbanekontoret nu programmet med fire ekstra guidede cykelture.

 

De bliver kørt den sidste mandag i måneden hen over sommeren. Første mandagstur køres den 29. maj klokken 18.00-21.00.

 

- Vi var spændte på, hvor mange vi kunne lokke til at bruge tre timer af deres søndag på at træde i pedalerne og høre om letbanen. Men interessen har været overvældende, og vi vil meget nødig skuffe de mange, som endnu ikke har nået at tilmelde sig – eller som er forhindret på de hidtil udbudte tidspunkter. Derfor får de her en ny mulighed, siger Rune Bager, der er chef for nabokommunikation hos Odense Letbane.

 

 

Læs mere om de guidede cykelture - og tilmeld dig her

 

 

Der er allerede cirka 170 tilmeldte deltagere, som enten har været af sted på tur eller skal ud på én af de allerede planlagte søndagsture. Lige nu er der kun ledige pladser på den sidste tur i oktober. Med de nye aftenture på mandage forventer Odense Letbane at komme op i nærheden af 300 deltagere i denne sæson.

 

- Det er odenseanere, der bruger næsten en halv dag på at sætte sig ind i projektet – og som sikkert bagefter fortæller om oplevelsen til deres familie og venner. Dermed er cykelturene i høj grad med til at kvalificere borgernes viden om letbaneprojektet, og det et af vores fremmeste formål, forklarer Rune Bager.

 

De fire nye cykelture afholdes den sidste mandag i månederne maj, juni, august og september. Alle turene køres om aftenen fra klokken 18.00-21.00.

 

Hvis du har lyst til at deltage i én af turene, kan du tilmelde dig via odenseletbane.dk/cykelture

 

 

Følg letbanearbejdet i Odense - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×