Nabo til vejarbejdet
Letbanen i drift
Letbane

Nyt digitalt kort: Zoom ind på fremtiden med letbanen

17. oktober 2018

 

Nu har du mulighed for at spole tiden frem til slutningen af 2020 – og dykke ned i en gengivelse af, hvordan vejforløb og byrum omkring letbanen kommer til at se ud, når arbejdet er overstået, og letbanetogene kører gennem Odense.

Odense Letbanes digitale kort, som du finder på odenseletbane.dk/detaljekort, er nemlig blevet opdateret og har fået endnu flere detaljer med.

På det opdaterede kort kan du se, hvordan det bliver at færdes nær letbanen. Du kan se, hvor man kan krydse letbanen i bil og på cykel. Og du kan også få indtryk af, hvordan miljøet langs letbanen bliver – med nye træer og pladsdannelser.

 

Gå på opdagelse i det digitale detaljekort her

 

- Det nye detaljekort er et godt redskab til at danne sig et indtryk af, hvordan byen kommer til at se ud, når letbanen er i drift. Derfor vil jeg gerne opfordre alle, der er nysgerrige på, hvordan letbanen kommer til at forløbe i deres lokalområde, og hvad det betyder for eksempelvis adgangsveje og stier, til at bruge kortet, siger Rune Bager, chef for nabokommunikation i Odense Letbane.

Det digitale kort blev lanceret allerede i 2017 som en del af en mobil udstilling. Men kortet er nu blevet opdateret med det seneste projektmateriale, som viser flere detaljer om alle de forskellige elementer, der indgår i letbaneprojektet.

 

(Artiklen fortsætter under billedet)


Lige nu kan det måske være svært at forestille sig, hvordan det kommer til at se ud, når arbejdet foran banegården er overstået. Men med det digitale detaljekort kan man zoome ind og få overblikket.

 

- Der sker jo ligeså meget rundt om selve sporet, da vi både skal bygge nye vejbaner, fortove og cykelstier samt helt nye pladser udvalgte steder – ligesom vi planter en masse træer, to for hvert vejtræ vi har fældet, som bliver et nyt element i byrummet flere steder, tilføjer Rune Bager.

Som en ny feature kan man nu tage et udsnit af kortet og videresende det, for eksempel i en mail. Man skal bare zoome ind på et ønskede udsnit af kortet og kopiere hele linket med koordinater.

 

Følg letbanearbejdet i byen - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×