Nabo til vejarbejdet
Information

Odense Letbane sælger byggegrund på Nyborgvej

13. maj 2019

 

En spændende ejendom beliggende Nyborgvej 77, 79A og 81, 5000 Odense C udbydes til salg med opførelse af ny boligbebyggelse for øje som en del af den samlede byudvikling i Odense.

Ejendommen er centralt beliggende i et beboelsesområde med en del grønne områder, herunder Munkedammen, Sankt Jørgens Park og Odense Byhaver. Området tilbyder forskellige ejendomstyper fra fireetagers boligblokke til enkelte familiehuse, ligesom der findes attraktive indkøbsmuligheder og forskellige kultur- og sportsfaciliteter inden for gåafstand. Endvidere er ejendommen beliggende ca. 400 meter fra den kommende nærmeste letbanestation.

Det forventes, at der på ejendommen vil kunne opføres ca. 1.500 etagemeter boligbebyggelse, idet der dog endnu ikke er udarbejdet lokalplanforslag.

Overtagelse af ejendommen forventes at kunne ske i marts 2021.

Sælger af ejendommen er Odense Letbane P/S.

Købstilbud skal være afgivet senest den 5. juli 2019 kl. 12.00.

Interesserede kan rette henvendelse til partner, advokat Jesper Hauschildt, Focus Advokater P/S, pr. mail jh@focus-advokater.dk eller pr. telefon 6314 2026 for spørgsmål samt udlevering af ejendommens dokumenter og formular til afgivelse af købstilbud.

 

 

 

 

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×