Nabo til vejarbejdet
Trafik

Omkørsel for cyklister på Nyborgvej

28. marts 2018

 

Fra tirsdag 3. april må du ikke cykle på Nyborgvej på strækningen mellem Østerbæksvej og Palnatokesvej. Derfor opfordres cyklister på Nyborgvej til at benytte den skiltede omkørselsrute fra Reventlowsvej til Østerbæksvej.

Omkørselsruten går via Gyldenløvesgade og Schacksgade til Østerbæksvej, og den er kun cirka 150 meter eller 30 sekunder længere end den normale rute på Nyborgvej. 


(Artiklen fortsætter under kortet)

undefined
Anbefalet omkørselsrute for cyklister på Nyborgvej er langs den røde streg.


Omkørslen skyldes, at arbejdet med at gøre Nyborgvej klar til letbanen nu går i gang på denne strækning. Det betyder, at cirka halvdelen af vejbanen i den nordlige side af Nyborgvej spærres af til arbejdsareal. Biltrafikken skal derfor afvikles på den resterende vejbane i den sydlige side, hvilket gør det umuligt at have cykler på vejbanen.

Dermed skal de bløde trafikanter deles om det sydlige fortov. Af hensyn til de gående, skal cyklister derfor trække deres cykel, da der ikke er plads til at tillade cykling i begge retninger – med mindre de benytter den anbefalede omkørselsrute.

Omkørslen og cykelforbuddet gælder de kommende måneder, mens de nye vejbaner, cykelstier og fortove bliver anlagt på Nyborgvej.

 

Følg letbanearbejdet i din bydel - tilmeld dig nyhedsbrevet for Nyborgvej

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×