Nabo til vejarbejdet
Trafik

Omkørsler på Nyborgvej i weekenden og de kommende to uger

8. juni 2017

 

 

På grund af fjernvarmearbejde bliver en del af Nyborgvej lukket for trafik fra lørdag aften til mandag morgen. Fra mandag vil indkørslen til Palnatokesvej fra Nyborgvej være lukket i cirka 14 dage.

 

 

Fjernvarme Fyn skal i den kommende weekend grave på tværs af Nyborgvej på stykket mellem Frederiksgade og Palnatokesvej. Derfor er det nødvendigt at lukke denne del vejen for gennemkørsel fra lørdag 10. juni klokken 17.00 til mandag 12. juni klokken 05.00.

 

Der vil i perioden udelukkende være adgang for beboerne på strækningen.

 

Frem til mandag morgen kan man som bilist benytte flere muligheder for omkørsel. For eksempel enten ad Palnatokesvej - Sankt Jørgens Gade, hvis man skal mod eller kommer fra nord. Eller ad Østerbæksvej – Rødegårdsvej – Reventlowsvej, hvis man kommer fra eller skal mod syd. Se kortet herunder.

 

 

(Artiklen fortsætter under kortet)

 

undefined

 

 

 

Historiedetektiv afslører: Letbanens stationer har byttet navn

 

 

Efter weekendens arbejde fortsætter Fjernvarme Fyn med at grave ved krydset Palnatokesvej / Nyborgvej. Derfor er det nødvendigt at lukke for indkørslen til Palnatokesvej fra Nyborgvej fra mandag 12. juni og cirka 14 dage frem.

 

Som bilist skal man derfor ud på en omvej, hvis man skal fra Nyborgvej til Palnatokesvej. Enten kan man køre via Frederiksgade – Sankt Jørgens Gade, hvis man kommer fra vest. Eller man kan køre via Ejbygade – Åsumvej – Østerbro, hvis man kommer fra øst. Se kortet herunder.

 

 

(Artiklen fortsætter under kortet)

 

undefined

 

 

 

Det er ikke første gang, at indkørslen til Palnatokesvej spærres i forbindelse med letbanearbejdet. VandCenter Syd har tidligere haft lukninger krydset i forbindelse med arbejdet med at lægge nye kloakrør. Fremtidens kloakrør og fjernvarmerør skal dog ikke placeres nøjagtig samme sted. Derfor er det nødvendigt at grave ad flere omgange – hvis der samtidig skal opretholdes trafik på Nyborgvej.

 

Arbejdet med at flytte fjernvarmerør forud for letbanen på Nyborgvej går i øvrigt hurtigt fremad og forventes afsluttet tidligere end oprindeligt planlagt – formentlig i løbet af efteråret.

 

 

Følg arbejdet på Nyborgvej - tilmeld dig nyhedsbrevet her

 

 

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse

Nyheder
×