Om Odense Letbane
Nabo til letbanen
Trafik

Renovationsbiler får holdepladser på Vestre Stationsvej

22. juni 2021

 

Måske har du lagt mærke til, at der er lavet holdepladser på ydersiden af letbanesporet på Vestre Stationsvej samt en smal overgang til cykelsti og fortov i fliser ved hver holdeplads?

De to holdepladser er tiltænkt renovationsbiler, der skal hente tømme skraldespande hos ejendommene på Vestre Stationsvej.

Vestre Stationsvej er med letbanen blevet snævret ind, og der er ikke længere p-muligheder langs vejen. Så for at renovationsbilerne ikke skal holde på Vestre Stationsvej og spærre trafikken, er der lavet disse holderpladser samt en overgang i fliser, så renovationsarbejderne kan trille skraldespande hen over sporet og hen til renovationsbilen.

Holdepladserne må som udgangspunkt kun benyttes af renovationsbiler, og derfor bliver der skiltet med forbud mod standsning for al øvrig trafik.

Skal du flytte eller har du andre gøremål, der kræver store køretøjer på Vestre Stationsvej, kan du søge Odense Kommune om dispensation til at få lov til at bruge holdepladserne. 

Find mere info om adgangsforhold til din ejendom og muligheder for at få dispensation til parkering, læs mere.

Følg letbanearbejdet - tilmeld dig nyhedsbrevet her

Relaterede nyheder

Så langt er vi nået

Instagram @byenibevaegelse